PraktikMatch afholdes to gange årligt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet.
Formålet med Praktikmatchen er at etablere en førstegangskontakt mellem virksomheder og praktikanter, inden de studerende påbegynder at lave målrettede praktikansøgninger (og inden virksomhederne begynder at rekruttere praktikanter).
Praktiksteder får dermed mulighed for at møde de kommende praktikanter ansigt til ansigt, og de studerende får mulighed for at høre nærmere om forskellige virksomheder.
Praktikmatchen foregår rent praktisk på den måde, at hver virksomhed får tildelt en lille stand og møder op med én eller flere repræsentanter. Ved hver stand er der en tilmeldingsliste, som de studerende kan skrive sig på for så i løbet af formiddagen at få en kort samtale, af 15 minutters varighed med virksomheden.
Mads Bech Olesen (praktikkoordinator), 41893207, mbo@cae.au.dk
Kristina Hoffmann (event koordinator), 93522462, ksj@cae.au.dk