Teknologi spiller en større og større rolle inden for stort set alle sektorer af samfundet, og den udvikling kommer kun til at fortsætte i fremtiden. Efterspørgslen på dygtige ingeniører er stor, og på Institut for Byggeri og Bygningsdesign uddanner vi både diplomingeniører, civilingeniører (bachelorer og kandidater) og ph.d.'er, der kan dække erhvervslivets behov. Vores højt kvalificerede dimittender er uddannede til med logik og kreativitet at finde løsninger på fremtidens store udfordringer - som frontløberne i den teknologiske revolution.
Der er forskel på vores uddannelser, som dog alle har innovation og udvikling som kerneværdier.
Civilingeniøruddannelsen (bachelor + kandidat) tager i alt fem år, og som færdiguddannet civilingeniør er vores dimittender initiativtagere for mange store forandringer i vores samfund og får i dag job i stort set alle brancher, hvor teknologi spiller en rolle, både i Danmark og i udlandet.
Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år, og allerede under uddannelsen møder de studerende erhvervslivet i deres ingeniørpraktik. Vores færdiguddannede diplomingeniører kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet efter studierne og bidrage aktivt i en virksomhed, mens nogle vælger kurser, så de kan læse videre til civilingeniør (kandidat).
Som færdiguddannet ingeniør har man også mulighed for at gå forskervejen, hvis man supplerer sin uddannelse med en ph.d.
Eline interesserer sig for klimaforandringer. Hun interesserer sig for vand som et naturvidenskabeligt fænomen, og hun drømmer om at bruge sin viden som bygningsingeniør til at forhindre fremtidige oversvømmelser i vores byer.
”Jeg fandt det bare meget mere spændende at arbejde med vand. Når man specialiserer sig i bærende konstruktioner, så er der hele tiden nogle standarder, man som ingeniør skal forholde sig til. Med en specialisering i miljøteknik er man ikke så bundet, og man kommer til at arbejde med at finde nye løsninger på nogle af vores største problemer med klimaforandringer,” siger hun.
Det er ikke kun batterier, der kan lagre vindenergi. To civilingeniørstuderende fra Aarhus Universitet arbejder nu på et projekt, der med en kæmpestor ballon, ganske almindelig jord og en masse vand fungerer som et kæmpebatteri for vedvarende energi.
Et af tidens store problemer er at finde smarte, lavteknologiske løsninger på, hvordan man lagrer vedvarende energi fra f.eks. vindmøller. For hvis det blæser om natten, når Danmark sover, hvad gør vi så med de store mængder energi, møllerne kan producere?
