Byggeriet er under kraftig udvikling, og digitalisering er en integreret del af branchens grønne omstilling. Vi arbejder med at udvikle intelligente digitale teknologier til byggeriet, fra simuleringer og digitale tvillinger i design- og byggeprocesser til monitorering af byggeriet med henblik på at reducere emissioner, øge sikkerheden og gøre bygninger og anlæg smartere. Vores forskning strækker sig i hele byggeriets livscyklus og har fokus på de bæredygtighedsaspekter, der relaterer sig til hver del af den cyklus. Alt sammen som en del af fremtidens bæredygtige byggeri.