”Og så kommer der en studerende og spørger ind til lige præcis den problemstilling, man selv har siddet og kredset omkring. Så føler man, at det er det hele værd,” siger lektor på Ingeniørhøjskolen Mads Bech Olesen, der – samtidig med sin undervisning – passer sin karriere i rådgiverbranchen.

Anvendelsesorienteret, erhvervsrettet, tværfaglig, problemløsende.

Ingeniøruddannelser tillægges ofte mange adjektiver, der beretter om tæt samarbejde med ”den virkelige verden”, og hvor problemerne, der løses af de studerende, ikke er skuffeprojekter, men reelle, håndgribelige problematikker.

Sådan er det faktisk også, mener lektor på Ingeniørhøjskolen Mads Bech Olesen. Og måske man lige skal vente et kort øjeblik, inden man begynder at smide bias-kortet. For Mads Bech Olesen har selv en karriere i erhvervslivet med mange års erfaring inden for rådgiverbranchen.

Han startede hos Cowi i 2001 efter sin diplomingeniøruddannelse fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han i 2007 blev han tilbud stillingen som lektor samtidig med et pædagogikum og videreuddannelsen til cand.polyt. I dag har 44-årige Mads Bech Olesen ét ben hos Ingeniørhøjskolen og ét ben hos Niras, som er en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder med projekter i 108 lande.

”Meget af det, jeg underviser i, er også noget, jeg laver i praksis. Eksempelvis Danske Banks nye betonelement-byggeri på Spanien i Aarhus, som er ved at blive bygget nu her. I undervisningen refererer jeg ofte til f.eks. de problemstillinger, vi støder på i byggeriet, eller til de programmer vi bruger.

Jeg har oplevet mange gange, at jeg har siddet med et konkret problem, og så kommer der en studerende og spørger ind til lige præcis den problemstilling, man selv har siddet og kredset omkring. Det er jo fantastisk, for så føler man virkelig, at begge dele går op i en højere enhed, og at det er det hele værd,” siger Mads Bech Olesen.

Faktisk var det visheden om at holde undervisningen erhvervsrettet, der fik Mads til at søge et job ved siden af stillingen som lektor. Efter sin uddannelse til civilingeniør og nogle år, hvor han udelukkende havde undervist på Ingeniørhøjskolen, syntes han, at han trængte til en udfordring:

”Jeg savnede selv at arbejde med tingene i praksis, og så ville jeg gerne være sikker på, at den referenceramme, jeg trækker på i min undervisning, var så at sige up-to-date. Jeg vil gerne kunne fortælle, hvad den reelle praksis er i forskellige problemstillinger, og jeg vil gerne kunne aflive myter og forklare om proces og arbejdsgang. Nogle gange er teori og praksis jo forskelligt, men jeg synes, det er vigtigt, at vores studerende kan bruge undervisningen til at løse reelle problemer direkte. Det betyder meget – at gøre tingene så praktisk orienteret som muligt samtidig med, at man giver de studerende en tung teoretisk ballast,” siger han og fortsætter:

”Forskellen på teori her og praksis ud i byen er faktisk ikke særligt stor. Den er overraskende lille, når alt kommer til alt. Det betyder også, at vores studerende kan gå direkte ud i erhvervslivet og i gang med en opgave med det samme.”

At undervisningen er så anvendelsesorienteret, erhvervsrettet, tværfaglig og problemløsende, som den er, kommer imidlertid ikke kun de studerende til gavn. Mads Bech Olesen har selv en brændende interesse for træbyggeri, der startede sammen med CLT-bølgen, der i øjeblikket raser i bl.a. Tyskland, Østrig og Schweiz. Han leder træ-området hos Niras i Aarhus, og her vil man rigtig gerne bygge med i CLT.

”Vi har bare ikke rigtig erfaringen endnu,” siger han og forklarer, at han ved hjælp at studerendes projekter har kunne konvertere betonelement-byggeri til CLT-byggeri og på den måde trække på erfaring fra et konkret projekt:

”Der er sket et kæmpe skred inden for CLT. Der er en kæmpe industri for det i udlandet, og det er vi ved at lægge os lidt i kølvandet af. Vi har et marked nu her i Danmark, hvor jeg vil mene, at det er det helt rigtige tidspunkt at begynde at bygge i CLT. Derfor er det også fantastisk, når læringen går begge veje, og mine studerende kan være med til at åbne op for mere træbyggeri i Danmark.”