Byggeri er en af verdens ældste ingeniørdiscipliner og har altid spillet en nøglerolle i udviklingen af vores samfund. De kommende generationer af bygningsingeniører bærer ansvaret for at skabe fornyelse i byggebranchen og implementere en teknologibaseret byggekultur med fokus på bæredygtighed.
Den globale klimakrise og knaphed på resurser stiller nye krav til udvikling af bæredygtige byer og samfund.
FN har vedtaget 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og det giver udfordringer nok til den kommende generation af ingeniører i et helt arbejdsliv.
De skal være med til at forandre byggeriet radikalt med fokus på blandt andet energieffektivitet, nye materialer og processer, intelligent styring og ikke mindst bæredygtighed i både økonomisk, miljømæssig, arkitektonisk og social forstand.
"Vi kommer til at opleve helt nye rammevilkår i branchen. Byggeri er centralt, når vi taler om grøn omstilling. Heldigvis får vi hele tiden nye teknologiske muligheder, der kan bidrage til at løse nogle af de store globale udfordringer.
Hvis Danmark skal være et foregangsland, er det selvfølgelig helt afgørende, at vi har en veluddannet ingeniørarbejdsstyrke, og det ansvar ligger her hos os på uddannelsesinstitutionerne,” siger Kasper Lynge, udviklingschef, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet sender hvert år mange bygningsingeniører ud på arbejdsmarkedet, og det er et ikke uvæsentligt innovationsbidrag til samfundet, mener Kasper Lynge:
”Vi uddanner ingeniører med en stor teoretisk viden, som de kan overføre direkte på problemstillingerne i byggeriet. På den måde bliver de frontløbere for en ny, bæredygtig byggekultur, uanset om de beskæftiger sig med konstruktion, arkitektur, energi, indeklima, miljø, infrastruktur eller byggeproduktion,” siger han.
Bygningsingeniørerne fra Aarhus Universitet har forskellige faglige specialiseringer, men de bliver alle trænet i at udvikle kreative løsninger på kendte problemstillinger og i at tænke helhedsorienteret omkring teknologi, bæredygtighed og arkitektur.
”Vi vil give vores studerende en solid byggeteknisk viden, men i høj grad også gøre dem i stand til at sætte bæredygtighed på dagsordenen i byggebranchen som færdige ingeniører. Det er selve grundlaget for, at vi som samfund kan fremtidssikre vores byggekultur. Håbet er selvfølgelig, at vores ingeniører her fra universitetet kan blive internationalt toneangivende,” siger Kasper Lynge.
Hos Dansk Byggeri er der stor tilfredshed med et øget fokus på bæredygtighed i ingeniøruddannelserne. Vores bygninger står i dag for 40 procent af vores samlede energiforbrug, og byggebranchen producerer en tredjedel af alt affald. Vi opholder os 90 procent af tiden i bygninger.
Så man kan derfor ikke tale om et bæredygtigt samfund uden at tale om bæredygtigt byggeri, udtaler Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri:
”Vi står over for en kæmpe opgave med at give svar på markante globale udfordringer, så fremtidens bygninger og fysiske infrastruktur kan bidrage til at realisere vores klimamål samtidig med, at vi også øger produktiviteten og dermed konkurrenceforspringet hos danske virksomheder. Det kræver højt specialiseret viden, talent, teknologiindsigt og innovationsevne. Og derfor er jeg meget glad for, at ingeniøruddannelserne har et øget fokus på undervisning i bæredygtighed, digitalisering og anvendelse af ny teknologi.”
Ingeniørhøjskolen har en række forsknings- og udviklingsmiljøer med høj international konkurrencedygtighed. Bliv inspireret i et af de fire magasiner og kontakt os, hvis du vil høre om mulighederne for et samarbejde med undervisere, forskere eller studerende.
