Danske boliger bliver designet til et klima, der snart ikke findes længere. 

På trods af stigende temperaturer og hyppigere hedebølger, designer vi stadig bygninger til 00’erne.

Konsekvensen er boliger, der allerede i dag kan være svære at opholde sig i – og som kun bliver værre i takt med klimaforandringerne.

”Vi designer bygninger ud fra et forældet datagrundlag. Vi bør i stedet fremtidssikre vores hjem, så de forbliver sunde og rare at opholde sig i,” siger Kristine Strøm. 

Hun er ph.d.-studerende ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign og forsker blandt andet i, hvordan danske boliger bliver bedre rustet til et varmere og mere ekstremt klima.

"Med udgangspunkt i etageboligbyggeri undersøger jeg, hvilke boligtyper der er mest udsatte over for fx overophedning, og som derfor bliver sværest for os mennesker at opholde os i, når klimaet bliver varmere," siger Kristine Strøm.

Hendes forskning kommer blandt andet til at indebære, hvordan vi med minimal miljøpåvirkning kan designe boliger, der er mere klimarobuste, og hvordan vi afhjælper de mest sårbare boliger, som allerede er udfordret i dag. 

Fra varme somre til kolde vintre

Lige nu analyserer Kristine Strøm boligernes robusthed ud fra tre forskellige scenarier (RCP), der baserer sig på nogle af de seneste klimafremskrivninger fra FN's Klimapanel (IPCC).

Ét scenarie, hvor vi fortsætter med at udlede lige så store mængder drivhusgasser som nu. Et, hvor vi reducerer udledningerne, og et, hvor de samlede udledninger stiger.

”Nogle scenarier er mere realistiske end andre,” konstater hun.

Ved at simulere, hvordan forskellige typer bygninger klarer sig i fremtidens klima, får hun indsigt i, hvilke konstruktioner der bedst kan modstå temperaturstigningerne.

"Vi simulerer, hvilke varme- og kølebehov boligen vil have over et gennemsnitligt år i fremtiden. Det afhænger blandt andet af materialer, isolering og vinduespartier," forklarer Kristine Strøm.

En murstenslejlighed fra begyndelsen af 1900-tallet har fx helt andre vilkår end en nybygget betonlejlighed fra 2020.

”Meget tyder på, at nyere bygninger oplever de største problemer med overophedning, og derfor bliver mest udfordret i fremtidens klima,” siger Kristine Strøm. 

En hyppig grund til overophedning er store vinduespartier, som er blevet mere og mere populære med tiden. 

De lader solens varme trænge ind, og i kombination med utilstrækkelig ventilation kan boligen derfor føles som en ovn om sommeren, fordi den har svært ved at komme af med varmen.

Men det er ikke kun de nybyggede boliger, som vil opleve udfordringer med varmen. 

”Vi kan med sikkerhed sige, at kølebehovet generelt vil stige i hele Norden, mens varmebehovet falder ret markant,” siger hun og tilføjer:

”Kølebehovet opstår også i områder, der historisk set kun har haft brug for opvarmning, hvilket er ret opsigtsvækkende.”

Boliger designet til fortiden

I dag dikterer Bygningsreglementet i Danmark, at bygninger skal designes ud fra gennemsnitligt historisk vejr observeret på ét geografisk område i perioden 2001-2010. 

Lidt karikeret, som om vi alle skal bo på Sjælland i fortiden. Det skal vi ikke, og derfor er vores boliger allerede nu varmere end forventet. 

Det skyldes, at der hverken tages højde for klimaforandringer, lokale forskelle eller urbaniseringens såkaldte varme ø-effekt i datagrundlaget. 

Og selvom Bygningsreglementet snart opdaterer middelvejr-datafilen til Dansk Referenceår 2025, er det ikke godt nok, vurderer Kristine Strøm.

”Den nye vejrdatafil baserer sig på observeret data fra 2011-2023. Vejret har ændret sig siden, og det kommer til at ændre sig endnu mere i fremtiden. Så allerede nu er de kommende opdateringer forældede,” siger hun. 

2025 blev det fjerde varmeste år, siden DMI’s målinger begyndte i 1874. 

Danmarks middeltemperatur endte således på cirka 9,7 °C, men lige nu designer vi bygninger til en gennemsnitstemperatur på 8,1 °C.

”Vores bygninger kommer til at stå her i rigtig mange år ud i fremtiden. Derfor er det ikke nok at designe boliger til nutiden – vi bliver nødt til at tænke meget længere frem i tiden,” fastslår hun. 

Danmark er ikke alene om dette problem. Mange af de nordiske lande står overfor de samme udfordringer, hvor bygninger, der er designet til koldere klima, nu skal modstå langt varmere somre.

England har i mange år brugt mere ekstreme vejrdata til deres bygningsdesign, og Norge er også på vej med noget lignende.

Overophedning: En uundgåelig konsekvens

Udfordringerne med overophedning bliver især tydelige i de tætbefolkede områder. Her ser man de mest markante temperaturstigninger på grund af den såkaldte varme ø-effekt.

”På grund af befolkningstætheden og menneskeskabt varmeafgivelse bliver temperaturerne højere i byerne, mens de bliver lavere langs kystnære områder, primært grundet afkøling fra havet,” forklarer Kristine Strøm.

Gennemsnitligt bliver temperaturen altså lavere i Hirtshals end i København.

Når befolkningstætheden inddrages i Kristine Strøms analyse, ses de største udfordringer i de sydlige og mest urbane dele af Norden.

”Det betyder, at klimaforandringer skal tænkes langt mere konkret ind i bygningsdesign, renovering og energiplanlægning,” konstaterer hun. 

Med stigende temperaturer bliver det vanskeligere at holde boligen komfortabel uden at bruge masser af energi på nedkøling.

I værste fald kan vi ende med at skulle installere aircondition i de fleste af vores bygninger. Men Kristine Strøm advarer om, at det ville være den forkerte løsning.

"Aircondition vil øge energiforbrug og dermed den samlede CO2-udledning af vores bygninger. Det er den forkerte vej at gå. I stedet bør vi fokusere på passive løsninger, der minimerer behovet for aktiv opvarmning og køling,” siger hun. 

Løsninger: Klimatilpasset design og renovering

Så hvad kan vi gøre for at sikre, at vores boliger forbliver beboelige i et varmere klima? 

Ifølge Kristine Strøm er der flere løsninger, der kan afbøde problemerne med overophedning, både i nybyggeri og i eksisterende bygninger.

For eksempel kan man implementere solafskærmning, solcoating og løsninger til øget naturlig ventilation for at mindske risikoen for, at boliger overopheder.

Hvad, der er den bedste løsning, afhænger i høj grad af den specifikke bygning, og dette kommer Kristine Strøm til at undersøge nærmere i forbindelse med hendes igangværende forskning.

Men en fremtidssikring af vores byggeri kræver, at retningslinjerne i Bygningsreglementet følger med tiden, og at datagrundlaget afspejler den fremtid, vi kigger ind i. Der skal investeres i nye bæredygtige løsninger, der sikrer et behageligt og sundt indeklima.

”Vi har brug for nyere data og mere fremadskuende klimamodeller, hvis vi skal designe bygninger på et realistisk grundlag,” siger hun:

”Jeg håber, at vores resultater kan skubbe på, så vi får integreret fremtidige klimascenarier og stedsspecifikke data som grundlag for tilpasningsstrategier.”