Bæredygtighed og byggeri går sjældent hånd i hånd. 

Netop derfor valgte civilingeniørerne Rebecca Rysgaard Højmose og Maria Pilegaard Petersen at gøre kombinationen til omdrejningspunkt for deres bachelorprojekt i efteråret, hvor de undersøgte potentialet i at bruge lerjord som byggemateriale.

“Byggeri er en stor synder, fordi det udleder så meget CO₂. Derfor ville vi gerne bruge vores bachelor på at undersøge mere bæredygtige løsninger,” fortæller Rebecca Rysgaard Højmose.

Lerjord har i århundreder været anvendt som byggemateriale i Danmark, men i 1800-tallet blev det gradvist erstattet af brændte mursten, kalk, cement og beton, som var lettere at masseproducere, mere ensartede og både stærkere og hurtigere at bygge med.

I dag er interessen for lerjord imidlertid ved at vende tilbage.

“Der er studier, der viser, at stampet lerjord har potentiale til at reducere CO₂-forbruget markant,” fortæller Maria Pilegaard Petersen.

Grønt byggeri kræver grundige undersøgelser

Selvom genintroduktionen af det gamle byggemateriale potentielt kan vise sig at være både bæredygtig og klimavenlig, er der fortsat væsentlige ubesvarede spørgsmål. 

Og netop dem har Rebecca Rysgaard Højmose og Maria Pilegaard Petersen, der nu er startet på kandidaten, undersøgt i deres bachelorprojekt.

“Før industrialiseringen af byggeriet, hvor materialer som brændte mursten og beton for alvor vandt indpas, byggede man hverken lige så højt eller havde samme fokus på indeklima og sundhed,” siger Maria Pilegaard Petersen.

Derfor ville de ikke kun undersøge, hvad lerjord kan bruges til – men også, hvad materialet ikke egner sig til.

“Man kan sammenligne det med asbest. Man byggede massivt med det, før man fandt ud af, hvor sundhedsskadeligt det var. Vi vil gerne gøre det omvendt: først undersøge sundhedsrisici og byggemuligheder og så tage materialet i brug,” siger Rebecca Rysgaard Højmose.

Målet er at fastlægge konkrete parametre for, hvornår lerjord lever op til de krav, man i dag stiller til byggematerialer.

Deres undersøgelser peger blandt andet på, at lerjord potentielt kan bidrage til at stabilisere temperatur og luftfugtighed indendørs. 

Resultaterne er dog endnu ikke entydige, når de sammenlignes med konventionelle byggematerialer – hvilket ifølge dem understreger behovet for yderligere forskning.

Ud over at være mindre klimabelastende end mange gængse byggematerialer har lerjord den fordel, at det kan udgraves flere steder i Danmark og derfor ikke kræver CO₂-tung transport.

Alligevel anvendes lerjord kun i begrænset omfang herhjemme. En af årsagerne er, at der stadig mangler viden om, hvordan materialet fungerer under danske klimaforhold.

Usynlig gas kan udfordre grønt byggeri

Det var ikke kun bygningernes højde og indeklima, Rebecca Rysgaard Højmose og Maria Pilegaard Petersen undersøgte i deres opgave.

De har også haft fokus på radon – en radioaktiv og sundhedsskadelig gas, der opstår, når grundstoffet radium i jorden nedbrydes.

Radon dannes naturligt i jordbunden og kan trænge ind i bygninger, hvis de ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Gassen kan hverken ses eller lugtes, men udgør en betydelig sundhedsrisiko.

Da lerjord fremstilles af jordmaterialer, der udgraves direkte fra undergrunden, ville de to studerende undersøge, om materialet potentielt kan tilføre radon til bygninger – et spørgsmål, der hidtil ikke har været undersøgt.

I deres forsøg målte de, i hvilket omfang radon frigives fra lerjord, og sammenlignede resultaterne med brændte mursten. Resultaterne viser, at radonemissionerne fra lerjord var markant højere end fra murstenene. 

På den baggrund konkluderer de, at brugen af lerjord kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko.

Alligevel ønsker Rebecca Rysgaard Højmose og Maria Pilegaard Petersen ikke at afskrive lerjord som byggemateriale. 

For selvom resultaterne ikke i sig selv giver endelige svar, ser de deres arbejde som et skridt i den rigtige retning mod at afklare, hvordan lerjord bedst – og mest sikkert – kan anvendes i fremtidens byggeri, eller hvorvidt andre materialer bør undersøges.