De første diplomingeniører med speciale i byggeri og bæredygtighed bliver lige nu færdiguddannede fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign.

Sofie Kjær Vesterbæk og Charlotte Quorning er de absolut første.

”Det har været helt vildt spændende at specialisere sig i bæredygtighed – også lidt et sats. Vi vidste ikke, hvad vi gik ind til, men vi har aldrig fortrudt at gå i den retning,” siger de enstemmigt. 

De har netop fået 12 for deres bachelorprojekt, hvor de viser, hvordan man kan renovere og opdele parcelhuse, som en del af løsningen på fremtidens bolig- og klimakrise.

Et meget aktuelt og nytænkende projekt, siger censor Malte Kvist Brøgger Kjer, der arbejder med bæredygtighed som civilingeniør i Artelia.

"Når vi taler om bæredygtighed i byggeriet, tænker Sofie og Charlotte bredt og i alternativer til den måde, vi bygger og lever på i dag. Det giver værdifulde perspektiver på, hvordan vi kan opnå de nødvendige CO2-besparelser,” siger han. 

Han er imponeret over grundigheden og forståelsen for processerne i et byggeprojekt, som de to diplomingeniører viser. 

"Med deres specialisering kan de gå direkte ud og arbejde med renovering og bæredygtighed i en arkitektvirksomhed eller et ingeniørfirma. De kunne også blive en god kollega til mig i Artelia fx,” siger han

Et klimavenligt alternativ til nybyg

Vi har knap 1,2 mio. enfamilieshuse i Danmark, og mange af dem er parcelhuse. Mens nybyggeri er den gængse løsning på boligmangel, indebærer den også høje CO2-udledninger. 

Sofie og Charlottes beregninger viser, at en eksisterende bolig kan opdeles tre gange, før klimabelastningen svarer til et nybygget parcelhus.

Projektet beskriver derfor, hvordan man omdanner enfamiliehuse til flerfamiliehuse, og på den måde både øger boligkapaciteten og reducerer klimaaftrykket - uden at forringe livskvaliteten.

En konklusion, der imponerer Morten Knudsen og Karin Holst Laursen. De har været undervisere på specialiseringen og vejledere på projektet. 

”Sofie og Charlotte har lavet et rigtig godt projekt. De viser, hvor enormt et potentiale, der er i opdelingen af parcelhuse, og hvordan vi kan indrette vores hjem på en mere bæredygtig måde.”

Sofie og Charlotte er en del af den første årgang på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, som fik udbudt den nye specialisering i byggeri og bæredygtighed.

”Vi valgte den, fordi vi gerne gå mere holistisk til værks og have fingre med i mange aspekter af et byggeprojekt. Specialiseringen har givet os en rigtig god forståelse for processerne, og vi har afprøvet vores viden under vores praktiktid,” siger de:

”Vi ved godt, vi rammer en virkelighed og potentielt noget modstand i praksis, men vi føler os godt klædt på og klar til at udvikle branchen.”

Det er ikke en unødvendig bekymring af have, mener Malte Kvist Brøgger Kjer, der pointerer, at der er et stykke fra teori til praksis for de fleste nyuddannede. 

Men han fremhæver også, at specialiseringen netop kommer omkring flere elementer at et renoveringsprojekt, som man ikke nødvendigvis får uden den.

"De har en god, bred viden og forståelse for materialer, holdbarhed og bygbarhed. Derfor vil de kunne stille sig mellem forskellige faggrupper og tænke helheden ind i projekter,” siger Malte Kvist Brøgger Kjer. 

Samfundsnært projekt

Sofie og Charlotte har talt med både bank, ejendomsmægler, ingeniører, arkitekter og på den måde skabt sig en – nærmest antropologisk – forståelse af hele projektet. 

De konkluderer således i deres rapport, at realiseringen af at omdanne et parcelhus til et flerfamiliershus skal overkomme tre barrierer: 

De økonomiske barriere – som vurderes overkommelig, da omkostningerne typisk ligger inden for rammerne af almindelige renoveringsprojekter. 

En central forudsætning er dog, at opdelingen ikke forringer boligens værdi, da dette kan øge bankernes forsigtighed og dermed begrænse mulighederne for realiseringen, hvis lån er nødvendigt.

De lovgivningsmæssige barriere - som udgør en væsentlig begrænsning, særligt hvis permanent opdeling skal kunne udbredes i alle vækstkommuner. Sådan en udvikling kræver ændringer på et overordnet politisk niveau. 

Endelig kræver de sociale barrierer en ændring i befolkningens tankegang, om den ideelle bolig. Kulturelle ændringer som dette tager tid, og det kræver eksempelbyggerier og mere erfaring inden for området.

Dog er konklusionen indenfor bæredygtighed klar. 

Ved at udnytte den eksisterende boligmasse mere effektivt kan flere personer bo på de samme kvadratmeter, hvilket reducerer behovet for nye boliger og dermed de klimabelastninger, som nybyggeri medfører.

Potentialet for opdeling af parcelhuse i Danmark, kan medføre en reduktion på ca. 47.000 tons CO2-ækvivalenter pr. år ifølge de cases, som Sofie og Charlotte har brugt.

LCA-beregningerne viser desuden, at en eksisterende bolig kan opdeles tre gange før klimabelastningen, svarer til et nybygget parcelhus.

Samlet set viser projektet altså, at opdeling af parcelhuse rummer et betydeligt potentiale som en bæredygtig strategi.