Renoveringer kan ofte være mere klimavenligt end at rive bygninger ned og bygge nyt. Men der er ingen regler for, hvordan man måler og vurderer effekten af de CO2-besparelser, man får ved fx at energioptimere. 

Og det bør der være, mener Michella Jørgensen.

Hun er færdiguddannet civilingeniør, og i sit speciale viste hun, at hvor vigtigt et værktøj LCA kan være til at planlægge og evaluere renoveringer - især de større af slagsen.

”Man kan sagtens – og med fordel – bruge LCA til at beregne sin klimagevinst ved at renovere fremfor at bygge nyt,” siger hun.

Som case brugte hun en ældre bygning fra 1932. Her afprøvede hun LCA-metoden ved forskellige renoveringsniveauer og viste, hvor meget CO2 og energi der kan spares.

Resultaterne viste, at man godt kan sætte målbare rammer for de besparelser, man opnår, fortæller Michella Jørgensen.

” Jeg fandt frem til, at nogle renoveringer kan reducere energiforbruget med op til 50 procent,” siger hun.

Problemet er bare, at den slags metode ikke eksisterer i praksis i dag.

”Vi kan udregne CO2-aftrykket for nybyggeri i Danmark, men ikke for renoveringer af eksisterende byggerier. Det gør det svært at sammenligne projekter og vælge de bedste løsninger,” siger Michella Jørgensen.

Det er ikke optimalt, mener hun og forklarer:

”Det kan måske øge incitamentet til at renovere fremfor at bygge nyt, hvis man kan se, hvor stor klimabesparelse, man kan få. Men hvis man ikke kan det, så tyr man måske hurtigere til at rive ned.”

Læs den videnskabelige artikel, Michella Jørgensen har fået udgivet i samarbejde med Anna Elisabeth Kristoffersen og Aliakbar Kamari her: https://www.mdpi.com/2071-1050/17/24/11107

Vi starter på bar bund hver gang

Det er kendt, at renovering af eksisterende bygninger kan reducere dens CO2-udledning betydeligt, fordi det bruger færre ressourcer end at rive ned og bygge nyt. 

Samtidig er mange af Europas bygninger gamle og energimæssigt ineffektive, hvilket gør energioptimering både nødvendig og effektiv.

Derfor er der brug for at sætte klare grænseværdier for brug af LCA-metode ved renoveringer, ligesom der for nybyggeri, mener Michella Jørgensen. 

”Det er svært at gennemskue projekter og vælge de mest klimavenlige løsninger, hvis man ikke kan sammenholde effekterne af en renovering kontra nybyg,” siger hun:

”En LCA-analyse for renoveringer er ubrugelig, hvis ikke vi kan sammenligne det med en LCA-analyse på nybyg.”

Men det kan samtidig også være svært at fastsætte CO2-krav for forbedringer, ifølge den nyuddannede civilingeniør. 

Hun mener dog, at fremtidig forskning bør udvide LCA til flere typer moderniseringsprojekter og inkludere sociale og økonomiske faktorer.

Det kan også indebære flere LCA-moduler som transport og genanvendelsespotentiale.

”Potentialet for at bygge mere bæredygtigt er stort – og moderniseringer kan være en klimavenlig løsning, men for at bruge det strategisk har vi brug for krav og lovgivning på området,” siger Michella Jørgensen:

”Ellers starter vi på bar bund hver gang, og skal opfinde LCA-metoder ved hvert nyt renoveringsprojekt.”

Det skal være lettere og mere gennemskueligt

Selvom der er store klimagevinster at hente ved at energirenovere, er de ikke uendelige. 

På et tidspunkt rammer man et loft for CO2-besparelsen, man kan få ved at renovere, ligesom der er en mindre effekt ved enten mindre eller moderate renoveringer.

I sin artikel opdeler Michella Jørgensen optimeringerne i tre niveauer og vurderer effekten af dem.

Et, hvor det er en mindre renovering. Det drejer sig måske om udskiftningen af et par døre, og her batter det ikke meget i CO2-besparelser. 

”Her vil en LCA-analyse heller ikke være nødvendig,” indskyder Michella Jørgensen.

Et andet, hvor der er en moderat renovering. Her taler vi fx om at skifte vinduer ud eller ved at opnå et nyt energimærke.

Og et tredje med større renoveringer, hvor du river en hel facade ned og isolerer på ny eller udskifter hele taget.

Selvom det koster lidt på CO2-regnskabet at udskifte vinduer eller facaden, vil gevinsten hentes hjem i energibesparelser. 

”Derfor kan det godt betale sig at investere i energirenoveringer. På sigt vil det altid være det mest klimarigtige,” siger Michella Jørgensen. 

Netop derfor mener hun, at der er brug for en fælles standard, så man kan bruge LCA-metoden til at sammenligne designprocessen – og så det bliver nemmere og mere gennemskueligt at renovere fremfor at bygge nyt.