Aarhus Universitets segl

PraktikMatch klæder studerende på til praktiksøgning

Korte møder mellem virksomheder og studerende på vej i praktik, giver begge parter mulighed for at lære hinanden at kende, så praktikansøgninger giver de bedste match.

En slags speeddating kan man vel kalde det, der løb af stablen i atrium på Navitas onsdag formiddag. 15 minutters samtaler mellem kommende diplomingeniørpraktikanter og virksomheder, som forventes at slå praktikstillinger op.

PraktikMatch er en halvårlig tilbagevendende begivenhed, der har til formål at praktikanterne kan lære de mange virksomheder, der gerne vil ansætte ingeniørpraktikanter, bedre at kende – og vælge at søge netop den praktikplads, der passer bedst til dem.

Praktikanterne er i høj kurs

For der kommer til at være masser af praktikpladser at søge. De 53 studerende på diplomingeniøruddannelserne i Bygning og Bygningsdesign kunne vælge at tage korte samtaler med repræsentanter fra 55 virksomheder, der for langt de flestes vedkommende ønsker at ansætte praktikanter fra flere af de syv specialiseringer, der er på uddannelserne.

”Vi er så heldige, at der er overskud af praktikpladser i forhold til praktikanter. Det rigtig gode forhold for de studerende til at finde den rette praktikplads”, fortæller Mads Bech Olesen, der er praktikkoordinator på Institut for Byggeri og Bygningsdesign.

Det er også ham, der hvert semester, får tilsendt de egentlige jobopslag til praktikpladser fra virksomhederne, som de studerende kan søge. Men altså først efter, at PraktikMatch er afholdt. 

”På PraktikMatch er det ikke jobsamtaler. Det er samtaler, der skal sikre, at der er en eller anden form for kendskab til virksomheden, inden man begynder at søge – også så man ikke kommer til at søge et praksissted, som slet ikke er det, man troede”, siger Mads Bech Olesen.

Praktik giver robusthed til fagligt dygtige praktikanter

En af virksomhederne er Sweco, hvor personaleleder Stinne Grøndal håber på, at de også i dette semester får ansat en eller flere praktikanter indenfor infrastrukturspecialiseringen.

”Vi skal jo gøre os attraktive og forsøge at få en praktikant. Men det må ikke være på bekostning af praktikanterne. Jeg vil ikke kæmpe om en studerende, der knap nok ved, hvilket ben, vedkommende skal stå på endnu. Så når jeg taler med de studerende, gør jeg meget ud af at sige, at hvis de ikke vælger mig som praktiksted, så har de ikke valgt mig fra. De kan altid kontakte mig senere”, siger hun.

Stinne Grøndal sidder også i aftagerpanelet for Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Der er kun få studerende på infrastrukturspecialiseringen, men indtil videre er det lykkedes Sweco at få praktikanter, og de er indgået i firmaet, som var de nyuddannede ingeniører:

”Jeg synes, vi kan give dem en robusthed. Praktikanterne er sindssygt dygtige rent fagligt. Men de skal ud og mærke, hvad det vil sige at være et sted med kolleger, projektledere, ledere og kunder – hvordan begår man sig? De kommer til at sidde med projekter og opleve, at det ikke altid går lige efter bogen, eller at man har flere deadlines samtidig. Hvordan prioriterer man så, og hvordan får man kommunikeret, hvis man ikke kan nå det? Det synes jeg, vi har et kæmpe ansvar for at lære dem”, siger hun.

Praktik er guld værd
”Det er guld værd med praktikperioden”, siger praktikkoordinator Mads Bech Olesen. ”Det er virkelig ingeniørrelevant arbejde, de får lov at lave, det er sådan set den generelle historie, jeg hører alle steder.

Traditionelt får mange job på deres tidligere praktikplads, når de er færdige med uddannelsen. Derfor opfordrer han også de studerende til at tænke sig godt om og også interessere sig for de praktikpladser, der ligger lidt udenfor det helt oplagte – både når det gælder branche og ikke mindst afstand:

”Det der med at finde noget lige inden for ringgaden. Herregud, hvis man skal have tre kvarters transport hver vej. Det er meget mere vigtigt at få det rigtige sted, end at få noget, der lige er i cykelafstand”, siger han.

Faktaboks:

Syv specialiseringer

De studerende på de to diplomingeniøruddannelser i Byggeri og Bygningsdesign fordeler sig på syv specialiseringer:

  • Byggeledelse (Entreprenører)                                 
  • Bærende konstruktioner                                          
  • Energi og indeklima                                                   
  • Geostatik                                                                     
  • Infrastruktur                                                                   
  • Miljøteknik (Urban Water)                                         
  • Byggeri og Bæredygtighed                                     


Læs mere om uddannelserne:

Diplomingeniøruddannelsen i Bygning (au.dk)
Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsdesign (au.dk)