”Alle bør kende klimabelastningen ved nedrivning. I nogle tilfælde kan man spare op til 80 procent på CO₂-aftrykket ved at bevare og renovere – det vil vi gerne synliggøre.”

Sådan siger Pil Purup. 

Hun er adjunkt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet og udvikler sammen med tegnestuen CEBRA et nyt, digitalt værktøj til branchen.

Målet er at hjælpe rådgivere, arkitekter og bygherrer til at beregne, hvad konsekvenserne er ved at rive ned i stedet for at transformere eksisterende bygninger. 

”Det skal være tydeligt i den helt spæde start af et projekt, hvilke klimamæssige potentialer, der kan være ved at bevare mere,” siger Pil Purup:

”Vi vil skabe et informeret grundlag for beslutninger, der kan gøre en forskel for den samlede klimabelastning.”

I de tidlige designfaser står udviklere og bygherrer ofte over for valget mellem nedrivning og bevaring. Men det kan være uklart, hvilket scenarie, der belaster miljøet mindst. 

At lave sådan nogle beregninger tager ofte lang tid, og er ikke i dag en naturlig del af workflowet i helhedsplanlægningen. Derfor udskydes de til senere faser, hvor beslutningen om nedrivning allerede er taget.

Værktøjet, som netop er udviklet i første demo og lanceres 13. marts, skal derfor udfylde dette hul.

”Allerede i de første volumenstudier af et byområde skal man kunne beregne klimaaftrykket af sine valg,” siger Pil Purup og eksemplificerer:

”Bygger jeg i 2 eller 12 etager, hvad betyder det så for CO₂-aftrykket? Vælger jeg træ frem for beton, hvor meget sparer jeg så på klimaregnskabet?”

”Og hvad hvis jeg slet ikke bygger nyt, men udnytter den bygningsmasse, som allerede er der. Hvor omfattende skal renoveringen så være? Der er altså mange afgørende valg på dette tidspunkt.”

Klima er en konkurrencefordel 

Der er et presserende behov for, at branchen reducerer deres klimaaftryk. 

”Vi vil rigtig gerne støtte branchen i at tage valg med mindre miljøbelastning og præge den praksis, vi ser i dag,” siger Pil Purup.

”Derfor er det også meningsfuldt at samarbejde med aktører fra branchen, som tegnestuen CEBRA, så løsningerne bliver relevante for praksis,” fortsætter hun.

Flere i branchen erkender behovet for mere klimavenlige løsninger. Pil Purup håber derfor, at der vil komme efterspørgsel på sådanne værktøjer, der understøtter den transformation.

”Flere bygherre vurderer klima som deres højeste eller næsthøjeste prioritet – nogle endda over pris,” siger hun.

Dem, der ikke har klima som en naturlig høj prioritet, håber Pil Purup også at kunne præge ved at vise potentialet. 

”Fordelen ved værktøjet er, at det bygger oven på eksisterende arbejdsgange blandt arkitekter, så det bliver nemmere at tilføje klimaberegninger til helhedsplanlægningen,” siger hun.

Det kan også gøre det mere trygt for investorer eller kommuner, at de nemmere kan forholde sig til de muligheder, de har for at nedbringe klimabelastningen ved nye projekter.

”Hvis du har et klimamål, og bygger et højhus, der kræver stål og beton, så bonner du allerede stort ud på din klimaregning, inden du er begyndt. Men værktøjet kan vise, at man kan mindske sit CO₂-aftryk, hvis der træffes nogle bedre valg i plan-disponeringen – særligt hvis du bevarer mere,” siger Pil Purup:

”Det nedbringer usikkerheden om at nå sin målsætning.”

Værktøjet skal være plug-n-play 

Projektet udføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet og den rådgivende arkitektvirksomhed CEBRA.

Tegnestuen er ofte involveret i de tidlige designfaser, hvor udviklere og bygherrer vurderer forskellige scenarier for et område - og har derfor stor erfaring med udvikling af helhedsplaner, som fokuserer på transformation og renovering.

Det er vigtigt, at forskningsprojektet er praksisorienteret ifølge Pil Purup, der ser en stor værdi i at have et tæt samarbejde med CEBRA.

”Jeg tror på co-creation, og at man opnår meget større impact i verden med sin forskning ved at samarbejde med industrien,” siger hun.

Tegnestuen bidrager med praksisnær viden, dele af koden og relevante projekter, som fungerer som afprøvningscases. Det nye værktøj integreres, så det kører parallelt med de systemer, der allerede bruges hos mange tegnestuer. 

”Værktøjet skal være så brugervenligt som muligt,” siger Pil Purup:

”Det er spild af tid at udvikle værktøjer, der ikke passer til branchen. Hvis de ikke bliver brugt, hjælper de ikke med at nedsætte klimaaftrykket fra byggeriet. Og så er vi lige vidt.”

Hun tror på, at værktøjet kan løfte arbejdsgange i fremtiden, men også automatiserer en proces, der får branchen til at tænke klima ind i flere beslutningsprocesser. 

”Det vil være et stort skridt, hvis det kan lade sig gøre,” siger hun:

”Personligt håber jeg, at det bliver et krav at implementere den slags beslutningsgrundlag i alle designfaser – og at det senere viser sig, at vi har været forud med operationalisering af en potentiel lovgivning, fx om ’bevar eller forklar’-principper.”

”Så selvom CO₂-udledninger fra forskellige grader af bevaring ikke altid er en del af beslutningsgrundlaget lige nu, håber vi, at det bliver en naturlig del fremover.”