Aarhus Universitets segl

Marco vil bruge robotter og AI til at holde vores infrastruktur i live længere

Mange eksisterendekonstruktioner nærmer sig slutningen af deres oprindelige levetid. Marco Martino Rosso undersøger, hvordan robotter, droner og AI kan give os bedre viden om deres tilstand og være med til at forlænge deres levetid.

"I CEBE tænker vi ikke kun på, hvad der kan lade sig gøre nu eller om to år. Vi tænker 10-15-20 år frem. Vi skal tænke langt og stort,” siger Marco Rosso.

En robothund render rundt under en bro og scanner den. Over den flyver en drone og gør det samme.

Det lyder måske en anelse science fiction-agtigt. Men teknologien er allerede under udvikling, og det er nogle af den slags løsninger, Marco Martino Rosso arbejder med.

Som adjunkt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign forsker han blandt andet i, hvordan teknologier og forskellige datakilder kan bruges til at overvåge eksisterende konstruktioner.

Det gælder blandt andet sensorer, droner, robotter, dataanalyse og kunstig intelligens.

Arbejdet er en del af CEBE's forskningsfelt 7 ”extending the life of the built environment”, som undersøger, hvordan eksisterende bygninger og infrastruktur kan holde længere.

”Vi vil gerne gå fra at erstatte eksisterende konstruktioner til i højere grad at undersøge, om de kan repareres og bruges længere,” siger han.

Hvis man skal forlænge en bros liv, kræver det, at man ved, hvordan den har det.

Derfor skal man have bedre metoder til at vurdere, hvor meget en konstruktion er nedbrudt, hvor meget kapacitet den har tilbage, og hvordan den vil klare fremtidige belastninger.

”Vi har enorme mængder eksisterende infrastruktur - broer, tunneller og bygninger - som vi er afhængige af, men i nogle tilfælde ved vi meget lidt om,” siger han.

”Og det kan godt være en udfordring.”

Mere robust infrastruktur 

I dag er det ikke realistisk at overvåge alle konstruktioner lige grundigt og lige ofte.

Inspektioner kræver tid og ressourcer, og mange broer har ikke permanente systemer til løbende at følge deres tilstand.

”Det gør det svært at gå fra at reagere på problemer til at forebygge dem gennem planlagt vedligeholdelse,” siger han. 

I CEBE arbejder Marco Martino Rosso med at gøre det muligt at indsamle viden mere effektivt. 

I stedet for at mennesker skal undersøge konstruktionerne manuelt, kan droner og robotter indsamle data, mens AI kan hjælpe med at behandle og analysere dem.

”Det gør det muligt at undersøge flere konstruktioner og gøre det oftere. Det handler i mine øjne både om præcision og produktivitet, men også om sikkerhed,” siger han.

”Vi kan bruge data til at finde de mest sårbare områder og prioritere vedligeholdelse dér, hvor den kan gøre størst forskel.”

Det handler også om at være bedre forberedt, hvis – eller når – naturkatastrofer rammer.

”Vi har set, hvordan rystelser fra et jordskælv kan ødelægge kritisk infrastruktur og hele byer, og hvor omfattende skader et brokollaps kan medføre,” tilføjer han.

Bedre data er afgørende for vores evne til at være på forkant. Derfor bliver overvågning og digitale modeller centrale.

”Ikke nok med at der går menneskeliv tabt, så står et samfund også tilbage med et kæmpe oprydningsarbejde og hele byer, der skal bygges op igen. Og det er jo penge, der går til mursten og ikke til skoler eller varme hænder,” siger han:

”Selvom vi ikke kan forudsige naturkatastrofer, kan vi måske være mere proaktive og afværge de værste konsekvenser af dem, ved at gøre vores infrastruktur mere robust og resilient. Og dermed spare penge, liv og ressourcer.”

Vandt konkurrence med robothund

Tidligere på året deltog Marco Martino Rosso i en italiensk konkurrence for unge forskere, hvor han var blandt de ti finalister i konkurrencen om at formidle sin forskning.

Han vandt også en særpris for sin virksomhedsidé om at bruge robothunde til at overvåge kritisk infrastruktur og indsamle data.

Idéen tager han med ind i sit arbejde i CEBE, hvor han undersøger, hvordan den kan udvikles videre sammen med andre teknologier. 

”Man kan forestille sig flere robotter, der på samme tid indsamler data fra forskellige positioner eller kombinerer forskellige datakilder,” siger han.

Der er her robothunden og dronen kommer i spil. Måske kan en robot bevæge sig på jorden, mens dronen indsamler data fra luften.

”Og på den måde får vi både hundens øjne og fuglens blik,” siger han.

Tanken er, at de to teknologier supplerer hinanden og giver information fra forskellige positioner omkring en eksisterende konstruktion.

”Og så kan vi bruge machine learning til at analysere og kvalificere alle vores datapunkter og ved brug af digitale tvillinger få et digitalt overblik,” siger han. 

Vi skal tænke langt og stort i CEBE 

I CEBE er robotterne bare én teknologi, der er i spil. 

Data fra overvågning skal kobles sammen med modeller for nedbrydning, konstruktionens bæreevne og fremtidige belastninger. 

Infrastruktur, der blev bygget for 50 år siden, er designet til et klima og nogle forhold, som ikke nødvendigvis er de samme i dag eller i fremtiden.

”Viden om deres tilstand i dag giver os indsigt i, hvordan de over tid påvirkes af fx klima, jord eller andre belastninger,” siger han.

”Og jo mere præcise data, desto bedre bliver grundlaget for beregninger, der skal bruges til at vurdere, hvordan konstruktionen kan klare fremtidige belastninger.”

Det er afgørende, hvis vi skal forlænge levetiden på det, der allerede er bygget.

”Vi får et mere solidt grundlag til at vurdere, om en konstruktion skal forstærkes, tilpasses eller i sidste ende erstattes.”

Udviklingen inden for robotteknologi, sensorer, kunstig intelligens og dataanalyse har gjort løsninger mulige, som for få år siden virkede urealistiske.

”For fem år siden var snakken om robothunde måske science fiction. Nu begynder det at blive virkelighed,” siger han. 

Arbejdet i CEBE er stadig i en tidlig fase, og forskerne undersøger nu, hvilke teknologier og spor der skal udvikles videre.

”Vi tænker ikke kun på, hvad der kan lade sig gøre nu eller om to år. Vi tænker 10-15-20 år frem. Vi skal tænke langt og stort,” siger han.

Hvordan kan vi udnytte de bygninger, vi allerede har, bedre?

Nybyggeri har en høj klimabelastning, og derfor er det afgørende at forlænge levetiden for eksisterende konstruktioner. Dette forskningsområde udvikler metoder til at vurdere bygningers tilstand, forudsige deres levetid, identificere muligheder for ændret anvendelse og understøtte mere bæredygtige renoveringsmetoder.

Christos Georgakis, professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, er leder af forskningsområde 7.

Forskningsområde 7 – Forlængelse af levetiden for det byggede miljø

En betydelig del af det byggede miljø har nået eller nærmer sig afslutningen på sin oprindeligt forventede levetid. Mange konstruktioner lever desuden ikke længere op til de gældende normer og standarder for dimensionering.

Udviklingen i belastninger og uforudsete belastningsscenarier medfører ofte krav, der overstiger dem, konstruktionerne oprindeligt blev dimensioneret til.

Forskningsområdet adresserer denne udfordring gennem en koordineret indsats, der integrerer konstruktionsingeniørvidenskab, overvågningsteknologier, datavidenskab og kunstig intelligens samt metoder baseret på pålidelighed. Formålet er at forstå, forudsige og forlænge levetiden for eksisterende bygninger og anlægsinfrastruktur.

Mission

RF7 udvikler en tværfaglig ramme for forlængelse af konstruktioners levetid. Det sker ved at kvantificere nedbrydning og bæreevne, forudsige belastninger som følge af klimaforandringer, udvikle tilpasningsdygtige løsninger til ombygning og renovering samt levere et transparent beslutningsgrundlag, der bygger på risiko, pålidelighed og bæredygtighed og inddrager data fra overvågning af konstruktionernes tilstand.