“Som ingeniører er vi en del af problemet, og derfor bør vi også være en del af løsningen,” siger Isabell Spang Andersen.

I januar modtog hun den traditionsrige JCN Bolig Pris for årets bedste speciale blandt civilingeniørstuderende. Prisen gives til studerende, der med “høj faglighed, mod og nytænkning bidrager til at udvikle fremtidens byggeri.”

Og netop fremtidens byggeri er kernen i Isabell Spang Andersens speciale. 

Her undersøger hun et af byggebranchens mest presserende spørgsmål: 

Hvordan kan man reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning fra betonbyggeri uden at gå på kompromis med sikkerheden?

I specialet undersøger hun, hvordan en algoritmisk metode kan bruges til at genanvende bærende betonelementer i samspil med nye elementer i etagebyggeri. 

Metoden fungerer som et planlægningsværktøj, der matcher brugte og nye komponenter og finder den optimale sammensætning ud fra krav til styrke, økonomi og CO₂-aftryk.

Beregningerne viser, at en betydelig andel af de bærende betonelementer – i nogle tilfælde op mod to tredjedele – kan bestå af genbrugselementer, uden at gå på kompromis med sikkerheden. 

Samtidig peger resultaterne på, at metoden kan reducere både omkostninger, materialeforbrug og CO₂-udledning.

Modellen gør det dermed muligt at arbejde systematisk med genbrug i stor skala og forudsige, hvor meget der realistisk kan genanvendes i et konkret byggeri.

Genbrug behøver ikke være alt eller intet

Det er efterhånden velkendt, at byggebranchen belaster klimaet. Faktisk står den for cirka 30 procent af den samlede CO₂-udledning i Danmark. 

På samme tid fortsætter urbaniseringen med fortsat styrke, og presset på boligmarkedet vokser i de større byer.

Isabell Spang Andersen er dog ikke gået blåøjet til opgaven med at finde en klimavenlig løsning: hun er bevidst om, at genbrugsløsninger i dag ofte er forbundet med højere omkostninger end nye materialer er. Men hun vil gerne være med til at accelerere den grønne omstilling.

“En hybrid tilgang ville kunne løse mange problemer,” siger hun

For lige nu er det svært at forestille sig en byggebranche udelukkende baseret på genbrug. Men hvis bare man kan genbruge noget, er man allerede godt på vej.

“Det er faktisk teknisk muligt at indarbejde genbrugte betonelementer, da de kan holde i rigtig mange år. Bygninger bliver ofte revet ned på grund af ændringer i socioøkonomiske forhold – ikke fordi de ikke længere er sikre,” fortæller hun.

Det betyder, at mange bygninger i praksis bliver fjernet længe før deres tekniske levetid er udløbet.

Interessen for mere klimavenlige byggemetoder har fulgt Isabell Spang Andersen gennem studiet, hvor spørgsmålet om ressourceforbrug og materialers levetid gradvist er kommet til at fylde mere.

Ved at genbruge de materialer, der stadig har værdi, kan man ifølge hende skabe et mere cirkulært flow i byggeriet og forlænge materialernes levetid.

“Det bedste er at bruge det, man allerede har. Næstbedst er at forny. Tredjebedste er at pille bygninger ned og genbruge elementerne. Måske kan man genbruge det som det er, måske skal man opgradere det lidt,” siger Isabell Spang Andersen

Manglen på standarder bremser genbrug

Isabell Spang Andersen mener, at byggebranchen stadig mangler fælles standarder for, hvordan materialer kan genbruges på en måde, der er både sikker, effektiv og økonomisk forsvarlig.

Når genbrug ikke er en etableret standard, bliver usikkerheden ofte for stor. 

For mange i branchen vejer risikoen ved at bygge med brugte materialer – som måske ikke holder, ikke lever op til sikkerhedskravene eller ender med at blive dyrere – tungere end gevinsten ved at reducere byggeriets klimaaftryk.

I sit arbejde har Isabell Spang Andersen blandt andet kigget mod Norge, hvor man allerede har udviklet standarder for, hvordan byggematerialer bedst demonteres, håndteres og integreres i nye konstruktioner.

Men de norske erfaringer kan ikke uden videre overføres til Danmark, fordi både bygningskrav og byggeteknikker adskiller sig. Netop dér ser hun et potentiale i sit eget værktøj. 

Håbet er, at det kan blive et operationelt redskab, som gør det lettere for aktører i branchen at arbejde med genbrug i praksis – og dermed sænke tærsklen for at vælge brugte materialer frem for nye. Hun håber, at flere i branchen får øjnene op for mulighederne og tør være mere ambitiøse.

“Efter at prisen blev offentliggjort, og der kom opmærksomhed omkring mit arbejde, har jeg fået flere henvendelser fra folk i byggebranchen, som gerne vil høre mere om projektet og læse specialet. Det ser jeg som noget meget positivt, fordi det vidner om, at der er en reel interesse i branchen for genbrug af betonelementer – og at vi bevæger os i en positiv retning i den grønne omstilling.”

Specialet blev vejledt af professor Poul Henning Kirkegaard.