Kenya mangler boliger: Danske forskere bidrager til mere bæredygtigt byggeri
Danske og afrikanske universiteter samarbejder om bæredygtigt byggeri og byudvikling. I Kenya er behovet for flere boliger stort og akut, og udfordringen er at bygge boliger, der både er til at betale og har et lavt klimaaftryk.
Der er brug for flere prisvenlige boliger i Kenya. Landet har cirka 55 millioner indbyggere, og den massive befolkningstilvækst øger behovet for nye byggerier.
”I dag mangler der ca. 250.000 boliger. Og i stedet for at bygge en masse hurtige og billige bygninger, skal vi hjælpe med, hvordan de kan bygge mere bæredygtigt.”
Sådan siger Felipe Prada, der er adjunkt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign.
Han er netop hjemvendt fra Kenya sammen med adjunkt Jhonattan Martinez, hvor de deltog i en workshop med forskere fra University of Nairobi, Technical University of Mombasa og University of Pretoria.
Besøget er en del af DANIDA-projektet NextGen Build, hvor danske og afrikanske universiteter samarbejder om grøn innovation, bæredygtigt byggeri og byudvikling.
”Vi deler vores erfaringer og viden fra dansk byggeri for at hjælpe med at udvikle holdbare boliger med et lavere CO₂-aftryk,” siger han:
”De skal ikke bygge på samme måde, som vi gør i Danmark. Men med relativt få værktøjer kan de bygge mere bæredygtigt.”
Store dele af befolkningen i Kenya lever under den internationale fattigdomsgrænse, og derfor har mange kenyanere svært ved at finde en bolig, de har råd til.
”De økonomiske vilkår og behov er altså markant anderledes end i Danmark, og derfor skal løsningerne også passe til den lokale kontekst,” siger Felipe Prada.
Flere skal bygges ud af slummen
I dag bor omkring 6,4 millioner mennesker i Kenyas byområder i ”uformelle bosættelser”, og i Nairobi bor 60 procent af indbyggerne i slumområder.
Den kenyanske regering har derfor gjort det til en politisk prioritet for at mindske boligmanglen.
”Man har et ønske om at give flere mulighed for at flytte fra slummen til fx en etværelses lejlighed i byen, der er til at betale,” siger Felipe Prada.
Derfor deler Felipe Prada og Jhonattan Martinez deres viden om blandt andet LCA-beregninger, dataindsamling og monitorering.
”Det kan gøre det lettere at dokumentere byggeriets klimaaftryk og identificere muligheder for at bruge materialer og ressourcer mere effektivt,” siger han.
Ansvaret for at opføre boligerne ligger dog hos de lokale county-regeringer, som ofte mangler de nødvendige ressourcer.
Og derfor er udfordringen netop, hvordan man øger antallet af boliger markant og hurtigt, samtidig med at man gør det med klima og økonomi i mente.
”Det er dén problemstilling, vi forsøger at bidrage med viden til. Så det bliver tydeligt, hvorfor det er vigtigt og klogt at investere i bæredygtige løsninger,” siger Felipe Prada:
”Vi vil vise, at det på den lange bane er både bedre økonomisk og klimamæssigt.”
Læring om byggemetoder går begge veje
En anden del af projektet handler om at styrke undervisningen på de kenyanske universiteter, så flere undervisere får viden om mere bæredygtige metoder og værktøjer.
”På den måde kan de oplære de nye generationer af ingeniører i, hvordan man bygger med et lavere CO2-aftryk,” siger han.
Det passer også ind i den overordnede ramme for workshoppen, hvis formål er at udveksle viden, erfaring og forskningsideer, universiteterne imellem.
”Vi er blevet klogere på udfordringerne og mulighederne med vores besøg i Kenya,” siger Felipe Prada:
”Vi har ”diagnosticeret” problemerne og kan derfor hjælpe med nogle konkrete løsningsforslag, som vi kender det fra Danmark.”
Omvendt kan Felipe Prada og Jhonattan Martinez lære meget af de traditionelle byggemetoder og brug af naturmaterialer i Kenya.
”Nogle af deres boliger i landdistrikterne har enormt lave CO₂-aftryk, og dem kan vi lade os inspirere af i Danmark,” siger han.
De bruger særlige byggemetoder og materialer, som ler, strå, bambus og kalk – og det har interessante egenskaber i forhold til både indeklima og klimaaftryk.
”Derfor går vidensudvekslingen begge veje. De lærer noget af os, og vi af dem,” siger han.
Under besøget mødtes partnerne med kenyanske myndigheder, organisationer og aktører fra byggebranchen. De besøgte blandt andet Mukuru Affordable Housing Project og Nairobi River.
Første workshop fandt sted i Aarhus Danmark i foråret, hvor Felipe og Jhonnatan tog imod gæsterne fra de afrikanske universiteter.
Erfaringerne fra i alt tre workshops skal indgå i arbejdet med et fælles projektforslag, der indsendes til DANIDA i 2027.
Om DANIDA-projektet NextGen Build
NextGen Build: Empowering Green Innovation and Carbon Intelligence in African and Danish Cities is a seed-funded initiative that unites Aarhus University (Denmark), the University of Nairobi (Kenya), the Technical University of Mombasa (Kenya), and the University of Pretoria (South Africa).
The project will establish a collaborative, equitable platform to address the urgent need to decarbonize the construction industry while ensuring social inclusion through affordable housing.
Eksempler på byggerier med lokale naturmaterialer
Vægge af stampet jord giver god isolering og lang holdbarhed, mens bambus, der vokser hurtigt, kan erstatte træ i mange sammenhænge.
Lervægge, der har en høj termisk masse, og stråtage kan sørge for, at temperaturen inde i husene holder sig nogenlunde konstant i løbet af dagen.
Alle eksempler på byggerier med lave CO2-aftryk, der er tilpasset lokale klimaforhold, og hvor der i vid udstrækning anvendes lokale materialer med et lavt indlejret energiforbrug.
Kenyas boligsituation
Det årlige behov for boliger er 250.000 enheder, men der opføres kun anslået 50.000 boliger. Ifølge Verdensbanken lever 29,4 pct. af den samlede befolkning under den internationale fattigdomsgrænse, mens arbejdsløsheden er 5,5 pct.