Emilie Møller hiver oversvømmelser med ind i klasselokalet: Jobbet som projektleder og underviser giver værdi på begge sider
Hun uddanner fremtidens ingeniører og indretter Aarhus’ byrum samtidig. Med en delt stilling som underviser på Urban Water og hydraulisk projektleder hos Aarhus Vand, kan Emilie Møller kombinere det bedste fra de to verdener.
Aarhus flyder over med vand fra alle sider:
Nedbør ovenfra, grundvand nedefra, stigende havvand udefra og oversvømmede åer og vandløb indefra.
”Det betyder, man skal samtænke vand på et helt nyt, strategisk plan i dag. Og det sætter krav til fremtidens ingeniører.”
Sådan siger Emilie Møller.
Hun underviser diplomingeniører med speciale i Urban Water på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og arbejder samtidig som hydraulisk projektleder ved Aarhus Vand.
Alt i én fuldtidsstilling.
Cirka 75 procent af tiden samtænker hun afløbssystemer i kommunen, mens hun retter opgaver, vejleder og underviser på Navitas den resterende tid.
”Det er en spændende kombination, både fagligt og personligt. Jeg drifter ikke dag ind og dag ud. Jeg udvikler fremtidens ingeniører, mens jeg stadig er stærkt forankret i erhvervslivet,” siger Emilie Møller.
De studerende nytænker virkelighedens kriser
Efter seks år som rådgivende ingeniør i NIRAS blev Emilie Møller ansat som en af de første i den slags todelte stillinger i 2021.
Forinden havde hun kort smagt på undervisningsdelen ved at være ekstern vejleder på en række afgangsprojekter på instituttet.
”Det er ikke et fravalg af at være rådgiver i det private, men et tilvalg af at være to spændende steder samtidigt,” forklarer hun.
Begge steder får værdi af hendes kombinerede rolle.
Hun tager virkelighedens oversvømmelserne med ind i undervisningen – og kommer samtidig tilbage med nye ideer til Aarhus Vand.
I oktober 2023 blev Aarhus ramt af oversvømmelser efter enorme mængder nedbør.
Emilie Møller tager udgangspunkt håndtering af oversvømmelserne i undervisningen og får de studerende til at analysere, hvad der gik galt.
”Det giver nye perspektiver for mig og Aarhus Vand at få vendt og håndteret hændelsen blandt de studerende,” siger hun:
”Omvendt får jeg ny viden gennem mit arbejde hos Aarhus Vand, som de studerende får gavn af. Jeg tror på, at du kan tilbyde mere relevant undervisning, hvis du stadig har et ben ude i erhvervslivet.”
Vand er et globalt spørgsmål om kroner og ører
Noget af det, der tiltrak Emilie, var muligheden for at præge uddannelsen og fremtidens ingeniører.
”Det er en relativt ny faglighed, som stadig er under udvikling sammenlignet med de mere klassiske ingeniørdiscipliner” siger hun:
”Vi laver dokumentationen, mens vi arbejder og har ikke samme fastsatte standarder eller regler som andre discipliner indenfor ingeniørfaget. Det gør det formbart for mig.”
Hun understreger, at vand er både et presserende og højaktuelt emne i alle verdensdele:
”Vand får stor opmærksomhed, fordi det drejer sig om klimatilpasning, kystsikringer – og om kroner og ører,” siger hun:
”For hvem skal betale for skaderne, som den tiltagende nedbør og de voldsomme oversvømmelser medfører?”
Danmark har måttet tænke vand helt anderledes end tidligere.
Vanddomæner og afløbssystemer skal ses som ét kredsløb - alt påvirker hinanden, og man kan ikke skille tingene ad.
”Forståelsen kommer nu, fordi vi har set de første ekstreme hændelser – og vi ved, der kun kommer flere af den slags,” siger Emilie Møller.
Emilie ejer projekter fra start til slut
Et konkret eksempel er Vesterbro Torv. Det ligger lavt og omgivet af stejle bakker, der leder nedbør ned til torvet.
Kommunen har netop ommøbleret pladsen og i den proces, skal vand tænkes ind på en helt ny måde end tidligere.
”Vi skal hele tiden tænke klimaforandringerne ind og sikre, at systemerne kan håndtere de mængder vand, der kommer,” siger hun.
Normalt bliver systemer designet til at kunne klare femårs-hændelser, men Vesterbro Torv er projekteret til at kunne klare tyveårs-hændelser.
”Der vil altid være 100-årshændelser, hvor man må acceptere oversvømmelser,” siger hun:
”Men hvis rørene skal holde i 80 år, skal de også kunne klare regnmængderne om 80 år. Til gengæld er vi også forsigtige med at overdimensionere – for det er dyrt og ikke særlig bæredygtigt,” forklarer Emilie Johanne Møller.
Hun er involveret i alle projektfaser – fra idé til planlægning, udførsel og drift:
”Jeg kan ”eje” hele projekter fra start til slut ved Aarhus Vand i stedet for at blive kaldt ind til opgaver om kloak-separering i Kalumborg og detailprojektering i Holstebro,” siger hun:
”Det elsker jeg personligt og fagligt, men det giver også værdi i undervisningslokalet, at jeg ikke kun underviser ud fra brudstykker af ”virkeligheden”.”
Vejen til at blive lektor på Aarhus Universitet kræver tre års efteruddannelse, som tages sideløbende med arbejdet.
Under uddannelsen arbejdede Emilie Møller 70 pct. på Navitas og 30 pct. hos Aarhus Vand.
I dag underviser hun på halvdelen af to kurser hvert semester og vejleder på et afgangsprojekt på diplomingeniøruddannelsen.
Hun underviser blandt andet i vejafvanding, afløbsteknik, hydraulisk modellering og GIS-analyser.
Emilie Møller er uddannet diplomingeniør fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign med speciale i Urban Water i 2015.
Hun arbejdede som rådgiver i NIRAS frem til 2021, hvor hun blev ansat i en todelt stilling hos Institut for Byggeri og Bygningsdesign og Aarhus Vand, kommunens forsyningsselskab.
Hos Aarhus Vand A/S arbejder hun som hydraulisk projektleder med ansvar for forsyningens afløbsmodeller og udviklingsprojekter.