En gammel børnehave lidt udenfor Horsens er omdrejningspunktet for Kristian Nissens bachelorprojekt. 

Nærmere bestemt kælderen under institutionen. Den blev nemlig opført som tilflugtssted i tilfælde af krig – men er ikke ligefrem indflytningsklar eller driftssikker, hvis sirenerne lyder i dag.

”Lige nu tæller man antallet af beskyttelsesrum i Danmark, fordi der ikke er styr på standen af dem, man har,” siger Kristian Nissen om bevæggrunden for sit projekt.

Siden Rusland indledte krigen i Ukraine, er der kommet en øget bevidsthed om udefrakommende trusler, og man har fra politisk side oprettet et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab.

Trusselsniveauet er også skruet op flere gange siden da, og Danmark står således overfor flere og mere alvorlige trusler end i mange år. Derfor er det højaktuelt at se på, hvordan det danske beredskab kan gøres tidssvarende. 

Kristian Nissen undersøger derfor, hvordan omdanner man en kælder fra 1958 til et moderne, funktionsdygtigt beskyttelsesrum.

I opgaven skeler han til vores nabolande, Finland og Sverige, som grundet deres geografiske placering har en helt anden opmærksomhed på beskyttelsesrum – og helt andre krav til dem.

”De har sportshaller og parkeringskældre, der ville kunne tages i brug som beskyttelsesrum til i tilfælde af krig. Det har vi slet ikke i samme omfang i Danmark,” siger han og forklarer:

”Finland har et konkret tidsvarsel, hvor rummene skal kunne klargøres på 72 timer, og i Danmark har man sagt ”indenfor en fair tidsgrænse”.

Omdanne i stedet for at bygge nyt

I modsætning til vores nabolande, tænkes beskyttelsesrum ikke ind som en integreret del af bygningerne, når der bygges nyt i Danmark. 

Derfor eksemplificerer Kristian Nissen, hvordan kælderen i Horsens kan moderniseres, så den fungerer i en krisesituation, i stedet for at undersøge, hvad det vil kræve at bygge nye i beton.

”Det er mere bæredygtigt, men det er også billigere at renovere i stedet for at bygge nyt,” siger han.

I opgaven stiller han skarpt på installationerne i rummet: altså, vand, varme og ventilationssystemer. Og ikke selve bygningskonstruktionen.

”Jeg tager udgangspunkt i de krav, der er på området i Sverige. De er længere fremme og mere opdaterede. Deres reglement er fx flere hundrede sider. Den danske er på 20,” siger han.

Forældede regler i Danmark

Til trods for en øget politisk bevågenhed, er de danske krav til installationerne i et beskyttelsesrum forældede. Senest man lavede regler på området var i 1993, og trusselbilledet har ændret sig mange gange siden.

Kristian Nissen undersøger derfor, hvilke produkter der kan gøre kælderen modstandsdygtig overfor nutidens trusler. Han ser på løsninger for vand, varme og ventilation, som efterlever de svenske regler fra 2024.

”Man skal have to ventilationssystemer, hvis man gerne vil have en energieffektiv og bæredygtig drift i fredstider – og et, der kan fungere i krisetider,” fortæller han.

Det er nødvendigt med et system, der kan filtrere luften i tilfælde af et radioaktivt, kemisk eller biokemisk angreb. Det skal sikre et overtryk af luft indenfor, så luften udefra ikke trænger ind. 

I dag er kravene til lufttrykket i danske beskyttelsesrum 30 Pascal, mens det bør være på 100 ifølge et finsk firma, som Kristian Nissen bruger i sin opgave.  

Ventilationssystemet, der skal fungere i krigstid, er ikke særlig energieffektivt, fordi der - af gode grunde - er større fokus på de sikkerhedsmæssige krav og dermed ikke fokus på at genbruge varme.

Og selvom det havde været smart at samle begge funktioner i ét ventilationssystem, er det ikke muligt i dag. Sådan et produkt findes ikke. 

To separate systemer vil formentlig også være billigere at installere, vurderer Kristian Nissen. 

”Der er selvsagt en meromkostning ved at installere to i stedet for et, men i tilfældet med børnehaven tjener det sig hjem i løbet af 29 år, ifølge mine beregninger,” forklarer han. 

I et større beskyttelsesrum vil det formentlig tage endnu kortere tid. 

Et spørgsmål om politisk vilje 

Kristian Nissen kan ikke sige en pris på, hvad det vil koste at omdanne samtlige beskyttelsesrum, men har han lavet analysen af, hvad der er vigtigst at implementere.

Scenariet i bachelorprojektet er, at alt fælles forsyning svigter. 

Derfor er det også vigtigt, at man har en vandtank fyldt med vand installeret, ligesom der skal tænkes belysning ind i rummet.

”Men ventilationen er den mest afgørende installation i krisedrift, fordi rummet skal holdes tæt og med et kontrolleret overtryk. Og fordi mennesker ikke kan overleve særlig lang tid uden luft,” forklarer Kristian Nissen. 

Han analyserede luftkvaliteten og CO2-indholdet, hvis 32 eller 64 personer blev placeret i et 64 m² stort rum med det foreslåede ventilationssystem

”Mennesker skal jo ”bare” overleve i rummet, hvis alarmen lyder. Det bliver ikke et femstjernet hotelophold, men de ville ikke dø,” siger han og tilføjer:

”De vil formentlig få hovedpine, kvalme og føle sig lidt dvaske, fordi rummets luftkvalitet er dårligere end, hvad vi er vant til. Men trods alt overleve.”

Konklusionen på projektet er derfor, at danske beskyttelsesrum godt kan moderniseres og gøres tidssvarende – og med relativt få greb. Principperne fra kælderen i Horsens kan også sagtens overføres til de mange andre danske beskyttelsesrum. 

”Man har ikke prioriteret det politisk i mange år, fordi der har været fredstid så længe. Men det er muligt at sikre sig nutidige beskyttelsesrum, hvis man vil,” siger han.

Første skridt kan være at tage et kig på Kristian Nissens bachelorprojekt, som han skal forsvare 21. januar. Herefter planlægger han at fortsætte videre på kandidaten og sin specialisering i Building Science og Technology.