14 mio. til ingeniørforskning i grøn omstilling
Danmarks Frie Forskningsfond har netop offentliggjort de 65 forskningsprojekter om grøn omstilling, der modtager bevillinger. Forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab modtager bevillinger til fem nye, ingeniørprojekter.
Den grønne omstilling er en af tidens største udfordringer, og ingeniørvidenskab lægger grunden for de teknologiske landvindinger, der skal til for at nå i mål.
Fem forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab har nu modtaget i alt 14 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) til nye projekter, der netop støtter den grønne omstilling.
Forskerne er:
Adjunkt Aliakbar Kamari som modtager 2,8 mio. kr. til projektet "Climate Responsive Renovation: Exploring and developing novel design approaches for natural wind ventilation of housing stocks in Denmark".
Adjunkt Emil Drazevic som modtager 2,8 mio. kr. til projektet "A new twist on ammonia production: more efficient electrochemical synthesis using 'designer' hydrogen-binding mediators".
Ingeniørdocent Søren Wandahl som modtager 2,8 mio. kr. til projektet "Green Tracking and Monitoring of Construction Resources to Reduce CO2 Emissions".
Adjunkt Mahdi Abkar som modtager 2,8 mio. kr. til projektet ”Physics-informed Deep Learning for Wind Farm Flow Modeling (DeepWindFarm)”.
Adjunkt Leendert Vergeynst som modtager 2,8 mio. kr. til projektet "ToxiTrace: A Chromatographic Bioassay for Tracing Toxicant Removal in Water Treatment”.
DFF uddeler i alt 333 mio. kr. til i alt 65 forskningsprojekter, der skal bruges til at hjælpe talentfulde forskere på vej og på den måde sikre nye, originale idéer og forskningsmæssige gennembrud inden for blandt andet klima, natur og miljø. Sidste år besluttede et samlet folketing at øremærke midlerne fra forskningsreserven til DFF, som fonden skulle uddele under overskriften “grøn omstilling”.
De grønne uddelinger sker altså på baggrund af en politisk beslutning om at prioritere midler til området i 2020.
Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet, har modtaget i alt samlet 28,3 mio. kr. I bevillinger fra DFF. Bevillingerne vil løbe over de næste 3-6 år.
Det er tredje gang, DFF uddeler tematiske forskningsmidler fra forskningsreserven. Det særlige ved i år, er at de 333 millioner kroner til grøn omstilling er den hidtil største tematiske pulje i DFF-regi.
Kontakt
Jesper Bruun
Journalist
Mail: bruun@eng.au.dk
Tel.: +45 42404140