Energioptimering af bygninger er meget mere end natsænkning og lyssensorer. Nu vil virksomheden Transition udvikle et big data-værktøj, der på baggrund af kunstig intelligens skal lære, hvordan mennesker og bygninger spiller bedst sammen.
Åbner du vinduet på kontoret, når klokken bliver 14, solen hamrer gennem ruderne, de automatiske persienner, der burde holde den værste varme væk, tilsyneladende er ligeglade, og temperaturen nærmer sig de 28 grader?
Sandsynligvis. Hvem ville ikke gøre det?
Som mennesker er vi styret af vores vaner, og ændrer vores fysiske omgivelser sig til det utålelige, handler vi. I mange år har man forsøgt at gøre bygninger smarte.
Man har forsøgt at undgå vanernes magt ved at samle data. Men vi er stadig langt fra et intelligent system, der konstant og umiddelbart reagerer på datainputs og indstiller arbejdspladsen til de fysiske forhold, vi ønsker.
Det vil virksomheden Transition gerne gøre noget ved. Derfor har de startet et big data-analyse-projekt op i samarbejde med Aarhus Universitet og Navitas Aarhus.
”Selv i store, nye bygninger som Navitas, hvor der er et stort fokus på energioptimering, vil der være enormt meget at komme efter, hvis vi kan styre bygningen intelligent, og lade systemet lære af de brugere, der benytter bygningen. Mennesker er så meget vanedyr, og de vaner kan vi ikke bare ignorere, hvis vi for alvor skal optimere vores bygninger intelligent. Det spiller de simpelthen for stor en rolle til. Systemet skal tilpasse brugerne i stedet for at man siger til brugerne, at de skal tilpasse sig systemet,” siger projektleder Sarah Reuss Allingham fra Transition.
Et af hovedformålene med projektet er at benytte de store mængder data, der de sidste mange år er blevet indsamlet af målere, installeret rundt omkring i kontorer, fællesarealer, kantiner og laboratorier på Navitas.
Ved at lade en kunstig intelligens tygge på de enorme mængder data er det projektets formål at forsøge at genkende tendenser, udpege problemstillinger og optimere i forhold til brugerne. Det kræver specialister, og derfor har Transition allieret sig med udviklingschef Kasper Lynge og lektor Niels Uhre Christensen fra Aarhus Universitet:
”En ting er at kigge en hulens masse data igennem, men hvis du ikke ved, hvad der sker rundt om dig, er det ubrugeligt. Data løser ikke noget som helst, med mindre man har en teknisk indsigt, som gør, at man kan strikke det sammen og teste det af på den rigtige måde. Det er simpelthen essentielt for at få projektet til at fungere,” siger Sarah Reuss Allingham.
Derudover har Transition koblet en energiantropolog på projektet, der med speciale i brugerforståelse skal se på den menneskelige side af bygningers brug. Mulighederne for projektet er store. I første omgang handler det dog om at få stykket et intelligent værktøj sammen for selve Navitas bygningen i Aarhus.
”Perspektivet er et interface til driftsfolk i større bygninger, der gør, at man lynhurtigt kan reagere på fejl i systemet og gøre noget ved dem. Her er det vigtig med den kunstige intelligens, for den skal kunne identificere fejl, man ellers ikke kunne se.
På lang sigt vil vi gerne ende op med et system, der er skalerbart til alle former for bygninger,” siger Sarah Reuss Allingham. Projektet er støttet af Innovationsfonden med 420.000 kr.
