RSS feedhttps://cae.au.dk/aktuelt/nyhederSe nyheder fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign på siden her. Følg med i den nyeste udvikling eller find tidligere nyheder i vores nyhedsarkiv.daThu, 28 Mar 2024 22:23:06 +0100Thu, 28 Mar 2024 22:23:06 +0100TYPO3 EXT:newsnews-76675Fri, 15 Mar 2024 18:39:44 +0100Mange kvote 2-ansøgere til ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitethttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/mange-kvote-2-ansoegere-til-ingenioeruddannelserne-paa-aarhus-universitetIgen i år oplever Aarhus Universitet en stor interesse for at blive optaget på en ingeniøruddannelse via kvote 2. Aarhus Universitet har modtaget 448 førsteprioritetsansøgninger til ingeniøruddannelserne. Det viser de foreløbige tal, og det glæder Finn Borchsenius, som er prodekan ved fakultetet Technical Sciences:

”Vi ser fortsat en stor interesse for vores ingeniøruddannelser, og det vi håber, at vi kan tilbyde en studieplads til langt de fleste ansøgere,” siger Finn Borchsenius, prodekan ved fakultetet Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Bag det høje ansøgertal  ligger blandt andet en stor interesse for it-ingeniøruddannelserne og bygningsingeniøruddannelserne.

Læs mere om ingeniøruddannelser ved Aarhus Universitet

I sommeren 2023 optog AU Engineering 1177 nye ingenørstuderende og måtte for første gang afvise kvalificerede ansøgere.

Et populært universitet

I alt har Aarhus Universitet modtaget mere end 7000 førsteprioritetsansøgere (12 % flere end sidste år). Den endelige opgørelse over antallet af kvote 2-ansøgninger og fordelingen på uddannelser er klar i løbet af næste uge. Den vil være tilgængelig på AU’s presseside.

I kvote 2 bliver ansøgere ikke alene vurderet på deres karaktergennemsnit fra deres adgangsgivende eksamen, men også på deres uddannelses- og erhvervserfaring, motivation og frivillige aktiviteter. 

Ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli 2024.

Alle ansøgere får svar på, om de har fået tilbudt en studieplads d. 26. juli 2024. 

 

 

]]>
AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17105243841710524384
news-76040Thu, 01 Feb 2024 08:54:27 +0100Tillykke til alle nyuddannede ingeniørerhttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/tillykke-til-alle-nyuddannede-ingenioererAarhus Universitet ønsker 483 nye diplom- og civilingeniører tillykke med dimissionen.Science and TechnologyAU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17067740671706774067news-75138Mon, 20 Nov 2023 06:14:19 +0100Markant stigning: Ingeniøruddannelser med vinterstart er populærehttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/markant-stigning-ingenioeruddannelser-med-vinterstart-er-populaereEfter et rekordstort sommeroptag på ingeniøruddannelserne kan Aarhus Universitet nu også se frem til at byde markant flere ingeniørstuderende velkommen til vinter. 36 procent. Så stor er stigningen i interessen for universitetets ingeniøruddannelser med vinterstart. Da fristen for at søge udløb d. 1. november 2023, havde AU Engineering modtaget 198 førsteprioritetsansøgninger. Derudover har 165 ansøgere allerede sikret sig en betinget studieplads til vinter i forbindelse med ansøgningsfristen for kvote 1 i sommer.

AU Engineering hører under fakultetet Technical Sciences, hvor prodekan Finn Borchsenius glæder sig til at tage imod de nye studerende i januar.

”Vi er glade for den voksende interesse for vores uddannelser, og vi ser frem til at modtage de mange nye studerende i januar. Jeg ved, at vores tutorforeninger allerede er i gang med at planlægge programmet for studiestarten,” siger Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse ved fakultetet Technical Sciences.

I sommeren 2023 optog AU Engineering 1177 nye ingenørstuderende, hvilket er det største ingeniøroptag i universitetets historie. 

Læs også artiklen: AU melder fuldt hus på ingeniøruddannelserne

Her er listen over uddannelser med vinterstart

Aarhus Universitet tilbyder vinterstart på bacheloruddannelsen i Medicin samt følgende ingeniøuddannelser: 

Læs mere om vinterstart på AU

]]>
AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel17004572591700457259
news-75053Tue, 14 Nov 2023 10:07:12 +0100Ler og halm som fremtidens byggematerialerhttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ler-og-halm-som-fremtidens-byggematerialerBoliger med bærende konstruktioner af træ, halm og ler kan være den bæredygtige fremtid for byggeriet, hvis materialerne lever op til branchens strenge krav. Det er netop, hvad en flok ingeniørstuderende på Aarhus Universitet er i fuld gang med at undersøge.AU EngineeringInstitut for Byggeri og bygningsdesignJesper Bruun16999528321699952832news-74805Wed, 01 Nov 2023 05:56:38 +0100Nyt videncenter skal fremme regenerativt byggeri https://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/nyt-videncenter-skal-fremme-regenerativt-byggeriMed et nyt, tværfagligt videncenter går Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus og det rådgivende ingeniørfirma, Søren Jensen, nu sammen om at skabe byggeri, der giver positivt tilbage til natur, miljø, klima og samfund.Institut for Byggeri og bygningsdesign16988145981698814598news-73986Tue, 12 Sep 2023 14:20:49 +0200Årets underviser: Jeg møder mine studerende med en større dagsordenhttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/aarets-underviser-jeg-moeder-mine-studerende-med-en-stoerre-dagsordenProfessor Steffen Petersen modtager AU’s undervisningspris 2023. Han henter inspiration fra scenekunsten, når han lærer sine studerende om bæredygtigt byggeri, og han vil have dem til at forlade universitetet som færdigbagte ingeniører med lys i øjnene, ranke rygge og en fælles sag. Selv mener han, at han er privilegeret, fordi han hver dag kan gå på arbejde og inspirere unge mennesker. Han er begavet med et formidlingstalent, der kommer til udtryk, når han står i klasserummet eller i auditoriet. Det ved han godt. Her kan han tænde en særlig ild i sine studerende, som bliver til en drivkraft igennem resten af deres uddannelse og en fælles dagsorden, de bagefter tager med sig fra universitetet.

”Som underviser har man virkelig mulighed for at påvirke andre, og derfor går jeg til mit arbejde med en vis  ærefrygt. Jeg gør mig altid umage med at skabe en nærhed til de studerende i undervisningssituationen og med at kommunikere balanceret til både til deres følelser og intellekt. Jeg prøver meget bevidst at undgå at falde i den fælde, hvor jeg kommer til at planlægge min undervisning ud fra et princip om, at jeg skal lære nogen noget. Jeg vil meget mere. Mine studerende skal absorbere viden, engagere sig, tænke kritisk, vende tingene på hovedet, og det kan jeg kun opnå med dem, hvis jeg er autentisk til stede. Jeg er helt klart bedst som underviser, når de studerende kan mærke, at jeg oprigtigt har noget på hjerte,” siger Steffen Petersen.

Steffen Petersen underviser ingeniørstuderende i byggeri ved Institut for Byggeri og Bygnignsdesign. Det involverer en masse teoretisk fysik og matematik. De nye starter typisk på universitetet med en forventning om, at de skal lære at regne på bygninger, men når de møder Steffen, rammer han dem med en større dagsorden.

”Byggeri handler om at skabe gode rammer for, at menneskeliv kan udfolde sig, og det handler om at minimere vores klimabelastning. Vi kan ikke blive ved med at bygge på den måde, vi gør i dag, hvor sektoren står for rundt regnet en tredjedel af samfundets CO2-udledning,” siger Steffen Petersen.

Han tøver lidt og siger så, at det haster en del:

”Hvis vores børn og børnebørn skal kunne leve her på planeten, så skal der til at ske noget nu. Vi er nødt til at tænke på en helt ny måde omkring byggeri, og det mindset skal jeg overføre til mine studerende. Jeg vil gerne installere en kompromisløshed og et mod i dem, der kan gøre dem i stand til at gå ud i verden og forandre den, og det er den ambition, jeg bygger min undervisning op omkring.”

 

”Jeg kan ikke stille meget op alene med mine videnskabelige publikationer, men jeg kan præge den næste generation af ingeniører med min undervisning. I sidste ende er det dem, der skal bære forskningen ud i virkeligheden og skabe forandringer i samfundet, og derfor er undervisningsopgaven næsten blevet et kald for mig. Det er i hvert fald noget, jeg gerne vil gøre mig umage med og prioritere højt.”


Rockmusik og bygningsfysik

Steffen Petersen er musikalsk, og han henter inspiration til sin undervisning fra scenekunsten. Han optræder selv med musik og elsker at gå til koncerter - gerne den slags, hvor mangfoldigheden af vokaler og instrumentelle stilarter bliver til hård rock eller metal.

Det sker ikke altid, men ofte. Så opstår magien. Forbindelsen mellem kunsterne på scenen og publikum på gulvet.

"Det er den ultimative kontaktform, og hvis jeg skal pege på noget, jeg bliver inspireret af i mit professionelle virke, så er det det. Når jeg rammer punktet, hvor jeg mærker fællesskabet med mine studerende i min undervisning, så ved jeg, at jeg har et åbent vindue for læring,” siger han.

Og hvad er det så, han vil lære sine studerende? Til det spørgsmål svarer Steffen Petersen:

”De skal være dygtige teoretikere og dygtige til at omsætte viden til praksis. De skal turde at udfordre vanetækning, og deres mestring af fagstof må aldrig overtage deres nysgerrighed. Eller måske nærmere deres fantasi. Det er en balance imellem to yderpunkter, der er sindssygt vigtig.”

Han tilføjer:

”Faktisk er det præcis på samme måde med musikken. En koncert er super kedelig, hvis den kun består af musikalsk vellyd. Der skal være nogle elementer af dristighed.”

 

"Mine studerende skal være dygtige teoretikere og dygtige til at omsætte viden til praksis. De skal turde at udfordre vanetækning, og deres mestring af fagstof må aldrig overtage deres nysgerrighed. Eller måske nærmere deres fantasi. Det er en balance imellem to yderpunkter, der er meget vigtig for mig."


En god ingeniør er fantasifuld

Netop dristighed og nysgerrighed er værdier, der også har præget Steffens egen videnskabelige karriere. Han har dedikeret sin forskning til at kaste lys over, hvordan vi kan sænke byggeriets slid på Jordens økosystemer og skabe sundere indeklima for mennesker, og han holder sig ikke tilbage fra at melde sig i den offentlige debat. Han har en agenda. Det mærker man tydeligt.

”God forskning starter med at finde ud af, hvad vi allerede ved. Det lærer jeg også mine studerende. Få styr på state-of-the-art og stil så et dristigt spørgsmål eller opstil en interessant hypotese. Ikke nødvendigvis en særligt højtravende hypotese. Byggeri er et meget praktisk fag, hvor der nogle gange godt være lidt langt fra, hvad vi ved, til hvad der sker i praksis. Det er et ’performance gap', der tænder mange studerendes nysgerrighed.  Kan vi ikke gøre det her lidt bedre? Skal vi ikke gøre det på en ny måde? Jeg vil gerne træne den kommende generation af bygningsingeniører i at udfordre eksisterende praksis med den nyeste viden. De skal være både forundringsparate og forandringsparate. Det har vi brug for i byggebranchen,” siger han.

I begrundelsen for prisuddelingen er det fremhævet, at Steffen Petersens legende og undrende tilgang til undervisning smitter af på de studerendes engagement, kritiske sans og lyst til at lære, hvilket i sidste ende afspejler sig i studenterprojekter af ekstraordinær høj kvalitet på alle akademiske niveauer.

Læs også artiklen: Ny professor inviterer byggebranchen til samarbejde


Det går ikke skide godt

Steffen Petersen er 44 år og kom til Aarhus Universitet i 2011 efter at have færdiggjort sin ph.d.-afhandling på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og det ville være en underdrivelse at kalde hans videnskabelige karriere for almindelig.

Han er forfatter til mere end 100 artikler, han har udviklet et sæt helt nye forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser inden for byggeri, og så har han inviteret store dele af byggesektoren til at samarbejde med universitetet. Imponerende.

Men dét, der alligevel særligt springer én i øjnene, når man kigger ned over CV’et er tiden med de studerende.

Steffen Petersen har i flere år undervist næsten tre gange så meget, som normen foreskriver. Samtidig stiller han sig til rådighed for sine studerende på alle mulige tidspunkter af året og døgnet.

”De skal vide, at jeg er tilgængelig for dem. De skal mærke, at jeg vil dem. Også når de er færdige på universitetet. Jeg holdere kontakten vedlige med rigtig mange,” siger han.

Til spørgsmålet om, hvorfor han dedikerer så meget af sin tid og energi til de studerende, svarer Steffen Petersen, at det er fordi, det er meningsfuldt.

”Det går jo ikke skide godt,” siger han.

Han kigger ud over Aarhus fra sit kontor på Navitas på havnen.

”Der er så meget snak om, at vi mangler ingeniører i samfundet, og at virksomhederne har brug for arbejdskraft. Det er rigtigt, men i mine ører er det også enormt reduktionistisk. Vi står midt i en af verdens største kriser med et klima, der er ved at brænde sammen, og det er nu, vi har chancen for at bremse udviklingen. Jeg kan ikke stille meget op alene med mine videnskabelige publikationer, men jeg kan præge den næste generation af ingeniører gennem min undervisning. Det er dem, der skal bære forskningen ud i virkeligheden og skabe forandringer i samfundet, og derfor er undervisningsopgaven næsten blevet et kald for mig. Det er i hvert fald noget, jeg gerne vil gøre mig umage med og prioritere højt, ” siger han.

Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Undervisningspris bliver hvert år tildelt som en anerkendelse af fremragende og banebrydende undervisning på Aarhus Universitet. Med prisen følger 60.000 kroner til prismodtageren.

]]>
AU EngineeringInstitut for Byggeri og bygningsdesignKim Harel16945212491694521249
news-73738Fri, 25 Aug 2023 10:05:48 +0200Presset, ubrændt lerjord kan give nye muligheder for byggeriethttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/presset-ubraendt-lerjord-kan-give-nye-muligheder-for-byggerietArkitekter og ingeniører arbejder i disse dage med at udvikle brugen af hydraulisk presset lerjord som bygningsmateriale. Arbejdet munder ud i en udstilling i forbindelse med arkitektfestivalen OPEN23. I laboratoriet for bærende konstruktioner på Aarhus Universitet er arkitektstuderende og ingeniørstuderende under vejledning af universitetets forskere i gang med at presse 200 lersten på 45x12x9 cm. Stenene er en udvalgt blanding af ler, sand og grus, som bliver presset med et tryk på 10 tons i tre step.

”Jorden Kalder”, hedder projektet, som er iværksat af arkitektvirksomheden ReVærk i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Aarhus Universitets Institut for Byggeri og Bygningsdesign, og formålet er at undersøge og udvikle brugen af presset lerjord som bygningsmateriale i en fremtidig langt mere bæredygtig bygningssektor.

”Lerjord er et naturligt materiale, og ved at presse jorden i stedet for at brænde den bruger vi ikke i nærheden af samme energi på produktionen som for mursten, og ydermere kan materialet nemt recirkuleres. Det har selvfølgelig heller ikke helt de samme egenskaber, men det er derfor vi nu undersøger disse lersten, som vores studerende laver, tryktester dem, og laver statiske betragtninger for brugen af dem. Det er helt nødvendigt at udvikle nye materialer til byggeriet, der i dag står for langt størstedelen af verdens menneskeskabte klimapåvirkninger,” siger lektor Annette Beedholm Rasmussen

Byggeri står i dag for en meget stor del af den globale menneskeskabte udledning af CO2. Overordnet set står byggeriet for ca. 39 pct. af energi-relaterede CO2-udledninger. Ca. 11 pct. skyldes materialeudvinding og anlæg af projekter, og de resterende ca. 28 pct. skyldes menneskets behov for opvarmning, nedkøling, ventilation og belysning i bygninger.

I enhver form for bæredygtig fremtid skal den andel mindskes betragteligt, og det kan vi bl.a. ved at udvikle nye måder at benytte materialer på. Presset lerjord kan muligvis være en del af den fremtid, lyder det fra Caroline Nørgård, arkitekt MAA ved ReVærk:

“Overskudsjord fra byggebranchen er en kæmpe ressource, som vi mener der er et stort potentiale i. Der er stadig meget teknisk data, der skal på plads, men vi håber på at ubrændt lerjord kan vinde indpas i dansk byggeri. Både af hensyn til de miljøvenlige fordele, men i ligeså høj grad de arkitektoniske kvaliteter ved materialet,” siger hun.

Hos de studerende, der deltager i projektet, er interessen ligeledes stor. Holdet af studerende, der består af både arkitektstuderende fra Arkitektskolen Aarhus og ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet, er inddelt i grupper, der varetager både produktion af lersten samt design af en konstruktion, der skal opføres af de producerede sten.

Hannah, der læser til bygningsingeniør på 3. semester siger:

”Jeg synes, det er en unik mulighed for arkitekter og ingeniører at arbejde sammen om at skabe materialer på en ny måde. Det tror jeg, er nødvendigt. Vi kommer i fremtiden ikke til at bygge på samme måde som vi har gjort før. Ting kommer til at ændre sig, skal ændre sig. Men ikke på en negativ måde. Vi kommer til at få endnu flere muligheder end før,” siger hun.

Hun bakkes op af Oscar, der læser til arkitekt på 5. semester:

”Det er interessant at sætte et gammelt materiale ind i en ny kontekst og et nyt narrativ. Lerblokkene vi har skabt, er meget skulpturelle, synes jeg. Den har meget karakter, er taktil og stoflig, og er meget spændende og unik at arbejde med. Og det har betydning for, at folk skal kunne se, at man faktisk kan bruge disse nye materialer til at bygge huse med og bo i.”

Den endelige konstruktion skal udstilles på arkitektfestivalen OPEN23 den 7. september. Udstillingen er kurateret af Karen Kjaergaard på Arkitektskolen Aarhus.


Kontakt

Lektor Annette Beedholm Rasmussen
Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Mail: abra@cae.au.dk
Tlf.: +4523670263

]]>
AU EngineeringInstitut for Byggeri og bygningsdesignJesper Bruun16929507481692950748
news-73394Tue, 01 Aug 2023 10:09:19 +0200Intelligente, batteriløse sensorer skal give længere liv og øget sikkerhed til broer og tunnellerhttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/intelligente-batteriloese-sensorer-skal-give-laengere-liv-og-oeget-sikkerhed-til-broer-og-tunnellerDet bliver dyrere og dyrere at vedligeholde og reparere kritisk infrastruktur, og der er et stigende internationalt fokus på monitorering af infrastrukturs tilstand. Et nyt projekt samler syv store danske organisationer om at udvikle intelligent, batteri- og trådløs overvågning, der kan øge sikkerheden og levetiden for store infrastrukturprojekter. Konstant overvågning af korrosion og rustdannelse inden i store betonkonstruktioner ved hjælp af et trådløst sensornetværk, der forsyner sig selv med energi uden batterier. Overvågning, der kan detektere og forudsige eventuelle problemer ved hjælp af kunstig intelligens. Det er formålet med forskningsprojektet CorroSense, der har modtaget 26 mio. kroner (3,5 mio. euro) i støtte fra Innovationsfonden.

”Kort fortalt vil vi udvikle et system til strukturel sundhedsovervågning, der drives ved hjælp af energihøstende teknologier for at sikre kontinuerlig og batteriløs overvågning af armerede betonkonstruktioners tilstand. Systemet gør brug af et trådløst sensornetværk, der indsamler data om bl.a korrosion, temperatur og fugtighed, hvilket giver et samlet billede af konstruktionens strukturelle sundhed og som muliggør tidlig detektering og endda forudsigelse af korrosion,” siger adjunkt Milad Zamani, der leder Aarhus Universitets del af projektet.

I dag er korrosions-sensorer afhængige af såkaldt elektromekaniske teknikker. De skal støbes ind i konstruktionen, de kræver omfattende kabling, og de kan kun overvåge få kritiske områder.

Samtidig giver de ofte blot vejledende målinger, som kan være fejlbehæftede, målingerne skal ofte udføres manuelt og ofte på svært tilgængelige steder.

”Med den nye type af sensormonitorering kan f.eks. Vejdirektoratet, som overvåger ca. 2.500 broer og tunneler i Danmark, slippe for det traditionelle arbejde med overvågning, der både er omfattende, upræcist og dyrt. Samtidig skal projektet, som oprindeligt startede som et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og FORCE Technology, være med til at undersøge, om det er muligt at foretage tilstrækkelig energihøst fra armeret beton. Vi glæder os til at komme i gang med at teste vores prototype, og vi ser meget frem mod implementering og felttest med slutbrugerne,” siger projektleder Brian Lohse, Chef for Center for Avanceret Sensorteknologi hos FORCE Technology, i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af professor Farshad Moradi, der leder forskningsgruppen Integrated Nanoelectronics ved Aarhus Universitet, som er førende inden for forskning og udvikling af små, intelligente og smarte sensorer til Edge:

"I vores team forsøger vi at designe chips, der forbruger minimalt eller slet ingen strøm ved hjælp af allernyeste teknologier. Ved at bringe neuromorfisk databehandling til Edge muliggør vi ekstremt energieffektiv og batteriløs databehandling, hvor energien høstes direkte fra omgivelserne,” siger han.

Globalt er korrosion et kæmpe problem. Det anslås at koste ca. 2,5 billioner dollars (ca. 17 billioner kr.) årligt at afhjælpe rustproblemer, og det udgør dermed omkring 3 pct. af GWP, som er bruttonationalproduktet af alle verdens samlede nationer.

Men det er ikke til at komme uden om rust. Det hårde, marine miljø som f.eks. store, stålarmerede brokonstruktioner udsættes for, skaber en spontan, elektrokemisk proces, der kaldes oxidering.

Problemet har fået stigende internationalt fokus og skabt et enormt behov for øget monitorering af nyopført infrastruktur.

CorroSense-projektet er et samarbejde mellem FORCE Technology, Vejdirektoratet, Sund & Bælt, virksomhederne Damgaard Rådgivende Ingeniører og Maturix samt Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Projektets totale budget er på 35 mio. kr.


Kontakt

Adjunkt Milad Zamani
Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: mzamani@ece.au.dk
Tlf.: 93522149

Professor Farshad Moradi
Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: moradi@ece.au.dk
Tlf.: 41893344

Adjunkt Jaamac Hassan Hire
Aarhus Universitet, Institut for Elektro- og Computerteknologi
Mail: jhh@ece.au.dk
Tlf.: 50267032

]]>
AU EngineeringInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiJesper Bruun Petersen16908773591690877359
news-73244Wed, 05 Jul 2023 18:24:12 +0200Fortsat fremgang: Rekordstort antal unge har søgt ind på ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitethttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/her-gaar-det-frem-igen-rekordstort-antal-unge-har-soegt-ind-paa-en-ingenioeruddannelse-paa-aarhus-universitetAarhus Universitet har modtaget 1184 førsteprioritetsansøgninger til ingeniøruddannelserne, og det er ny rekord. D. 5. juli klokken 12 udløb fristen for ansøgninger til landets videregående uddannelser i kvote 1, og den foreløbige optælling viser, at AU Engineering har modtaget 1184 ansøgere. Det er en fremgang på cirka 8 procent i forhold til sidste år.  

AU Engineering hører under fakultetet Technical Sciences, hvor prodekan Finn Borchsenius glæder sig til at tage imod de mange nye studerende, når universitetet åbner efter sommerferien: 

“Vi ser generelt en positiv udvikling i interessen for vores ingeniøruddannelser, og det er vi glade for. Vi har i de seneste år udvidet vores uddannelsestilbud, og vi forventer derfor at kunne tilbyde langt de fleste førsteprioritetsansøgere en studieplads. Det er godt nyt for både de unge og de mange virksomheder, som efterspørger dem i den anden ende.” 

De unge søger bredt

De mange ansøgere fordeler sig jævnt til universitetets forskellige ingeniøruddannelser. Diplomingeniøruddannelserne er fortsat de mest populære, men de femårige civilingeniøruddannelser har over de seneste år haft en markant fremgang.

“Det er meget glædeligt og i tråd med universitetets ingeniørsatsning. Nu er det vores opgave at tage os godt af de studerende, vi optager, så de får en fantastisk studietid og bliver klædt på til at tage fat på de store teknologiske udfordringer, samfundet står overfor,” siger Finn Borchsenius.

Årets højdespringer er igen i år diplomingeniøruddannelsen i Softwareteknologi, som alene har fået 159 førsteprioritetsansøgere. Også diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik er populær blandt de unge med 135 førsteprioritetsansøgere.

Ingeniøruddannelserne i AU Herning har opnået en fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgere i forhold til sidste år, og på universitetets Adgangskursus til ingeniøruddannelserne er antallet af ansøgere steget markant med cirka 50 procent.

Foruden ingeniøruddannelser udbyder fakultetet Technical Sciences på Aarhus Universitet en bacheloruddannelse i Agrobiologi. Den har i år modtaget 18 førsteprioritetsansøgere.   

Nye uddannelser åbner i AU Viborg i 2024

Til næste år åbner Aarhus Universitet tre nye uddannelser i Plante- og fødevarevidenskab, Dyrevidenskab og Veterinærmedicin på campus AU Viborg.

”Det er en campusudvikling, som vi har store forventninger til. Vores studerende på AU Viborg får en vigtig rolle i den grønne omstilling, og vi glæder os til at byde dem velkomne til et helt unikt studiemiljø,” siger Finn Borchsenius.

AU Viborg optager i 2024 30 studerende på hver af de tre nye uddannelser, men skal efter planen være studiested for cirka 900 studerende allerede i 2030.


Restpladser og vinterstart

Til de unge, der i år endnu ikke har søgt ind på en videregående uddannelse, vil det være muligt at søge om optagelse via en restplads. Restpladserne annonceres i starten af august.

Aarhus Universitet tilbyder desuden vinterstart på mange af ingeniøruddannelserne med studiestart i januar. Her er ansøgningsfristen 1. november.

NÅEDE DU IKKE AT SØGE IND? Læs mere om vinterstart på diplomingeniøruddannelserne

Alle ansøgere til Aarhus Universitet får den 28. juli besked om, hvorvidt de er optaget på studiet.

]]>
AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel16885742521688574252
news-73150Sat, 01 Jul 2023 06:38:20 +0200Stort tillykke til nye ingeniører: Se billeder fra dimission herhttps://cae.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/stort-tillykke-til-nye-ingenioerer-se-billeder-fra-dimission-herAarhus Universitet ønsker de mange nyuddannede diplom- og civilingeniører tillykke med dimissionen. AU EngineeringInstitut for Bio- og KemiteknologiInstitut for Byggeri og bygningsdesignInstitut for Elektro- og computerteknologiInstitut for Mekanik og ProduktionKim Harel16881863001688186300